Der har været stor udskiftning i medarbejderstaben hos Green Hydrogen Systems, som producerer elektrolyseanlæg. Ifølge selskabets årsrapport er mere end hver femte medarbejder i virksomheden stoppet i løbet af 2023. Det er en markant stigning ift. året før, hvor det drejede sig om hver tiende. Overfor Finans.dk anerkender adm. direktør, Peter Friis, tallene, men tilkendegiver trods tallene, at det er af højeste prioritet at fastholde medarbejdere med de rette kompetencer.
"Den største årsag til medarbejderudskiftningerne er uden tvivl, at vi, på de sidste tre år, er gået fra at være en innovativ mindre dansk udvikler af elektrolyseteknologi til at være en større industrivirksomhed med fokus på at få vores elektrolyseprodukter ud på internationale markeder,” skriver Peter Friis, som er adm. direktør i Green Hydrogen Systems, i en kommentar til Finans.dk.
Den Koldingbaserede virksomhed har da også været igennem en markant vækstrejse på medarbejdersiden de seneste år. Da virksomheden blev børsnoteret i 2021 havde den 55 ansatte ved udgangen af 2023 lød det tal på 295. Peter Friis er selv en af udskiftningerne. Han overtog således i oktober direktørposten fra Sebastian Koks Andreassen. Green Hydrogen Systems forventer i 2024 en omsætning på mellem 125 mio. kr. og 165 mio. kr. mod 42 mio. kr., som der blev omsat for i 2023. Virksomheder forventer et negativt ebitda på mellem 220 mio. kr. og 260 mio. kr.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.