DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Google er en pioner inden for 24/7 CO2-fri energi.
Andrew Kelly, Ritzau Scanpix

Google køber el fra tysk Ørsted havvindmøllepark

Den amerikanske amerikansk software- og It-gigant har indgået aftale med Ørsted om at købe 50 MW fra Borkum Riffgrund 3
30. NOV 2021 14.23

Ørsted og Google har tirsdag underskrevet en 12-årig elkøbsaftale (CPPA) med Google, som indebærer, at Google aftager 50 MW af produktionen fra Ørsteds planlagte havvindmøllepark Borkum Riffgrund 3 på 900 MW, der kommer til at ligge i den tyske del af Nordsøen.

Google er en pioner inden for 24/7 CO2-fri energi, hvilket indebærer, at hver kilowatt-time, der forbruges, matches med strøm fra CO2-fri energikilder i det elnet, hvor elektriciteten forbruges. Med CPPA'en kan Ørsted vil bidrage til, at Google kan indfri sit mål om at dække elforbruget fra alle sine datacentre, cloud-regioner og kontorer med CO2-fri energi 24 timer i døgnet inden 2030.

- Vi vil gerne rose Google for deres førende rolle i kampen mod klimaforandringerne gennem deres investeringer i additionel vedvarende energi, og vi er stolte af at bidrage til at indfri deres ambitiøse klimamål. I Ørsted har vi igen vist, at vi kan understøtte virksomheder på tværs af sektorer og teknologier med grønne energiløsninger. Denne CPPA understreger, at havvind spiller en afgørende rolle i forhold til at muliggøre løsninger inden for 24/7 CO2-fri energi i Europa, siger Rasmus Errboe, der er regionsdirektør for Kontinentaleuropa i Ørsted. 

Borkum Riffgrund 3 blev som den første store havvindmøllepark i verden tildelt med et nulbud og forventes at være fuldt idriftsat i 2025. Ørsted har dog endnu ikke taget endelig investeringsbeslutning for parken. Det forventes dog at ske inden året er omme, og med aftalen med Google er en stor del af strømmen afsat. 

Ørsted har i forvejen indgået elkøbsaftaler for Borkum Riffgrund 3 for 450 MW. Største aftager er Amazon, der aftager 250 MW fra vindmølleparken, også REWE Group, Covesto og den tyske kemivirksomhed Basf har sikret sig strøm fra vindmølleparken.

Ørsted frasolgte i oktober 50 pct. af ejerandele i vindmølleparken til investeringsfonden Glennmont Partners.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/google-koeber-el-fra-tysk-oersted-havvindmoellepark

GDPR