DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Tyskland er blandt de lande, der bruger kul i ret stort omfang til elproduktion. (Arkivfoto). - Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix

G7-lande vil udfase kul inden 2035 - men lande får manøvrerum

For at komme Japan og Tyskland i møde får G7-lande manøvrerum til at nå kulmål, siger diplomatiske kilder.  
30. APR 2024 14.55
Energi
Gas
Internationalt
Klima

G7-landenes klima- og energiministre er blevet enige om at udfase kul til elproduktion inden midten af 2030'erne. Det fremgår en meddelelse fra landene offentliggjort tirsdag efter et todages møde i Torino.

Erklæringen indeholder dog også et alternativt mål, som er medtaget for at give lande som Japan og Tyskland med stor energiproduktion fra kul manøvrerum. Det siger diplomatiske kilder til Reuters.

Det alternative mål lyder, at kulkraftværker skal "udfases inden for en tidsplan, der stemmer overens med at holde en temperaturstigning på 1,5 grader celsius inden for rækkevidde".

Det skal ske "i overensstemmelse med landenes veje mod nettonul". Nettonul betyder, at mængden af drivhusgasser, der udledes, ikke fører til en stigning af koncentrationen af gasser i atmosfæren. Altså udledes der ikke mere, end der fjernes naturligt.

I Tyskland og Japan står kulkraftværker for mere end en fjerdedel af landets elproduktion. Tyskland har i sin lovgivning indskrevet et mål om at lukke kulkraftværker inden 2038. Japan har ikke sat en dato.

Kul er det mest forurenende af de fossile brændsler. Aftalen anses for at være et vigtigt skridt efter COP28 sidste år. På FN's klimatopmøde blev det vedtaget, at der skal ske en "omstilling væk fra fossile brændsler i energisystemerne" for at sikre en nettonul-udledning i 2050.

G7-landene meddeler tirsdag også, at det er afgørende at arbejde på at mindske russisk gasimport for at støtte Ukraine. Det skal være med til at skære i Ruslands indtægter på energiområdet. De kunne dog ikke blive enige om en fælles holdning til potentielle sanktioner mod LNG - flydende naturgas - fra Rusland.

G7-gruppen består af USA, Japan, Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Italien og Canada.


/ritzau/Reuters
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/g7-lande-vil-udfase-kul-inden-2035-men-lande-faar-manoevrerum

GDPR