
29. december bliver den nye elforbindelse mellem Danmark og England åbnet med en import- og eksportkapacitet på 800 MW. Den fulde kapacitet på 1400 MW kan ikke frigives fra start, og det er der en god grund til.
For hvis forbindelsen blev åbnet på fuld kapacitet fra dag et villde det kunne overbelaste højspændingsnettet i Vestjylland og derned true forsyningssikkerheden i hele Vestdanmark, oplyser energinet i en meddelelse.
Årsagen til den nedsatte kapacitet skyldes ikke, at man har lavet forbindelsen for kraftigt, men derimod forsinkelser på et andet projekt.
Da Viking Link i 2015 blev vedtaget, skete det således samtidig med, at det blev besluttet at udbygge 400 kV-højspændingsnettet i Vestjylland fra Idomlund ved Holstebro i nord til den dansk-tyske landegrænse i syd. Disse projekter er gensidigt afhængige.
Men udbygningen af 400 kV-forbindelser langs Vestkysten løbet ind i flere forsinkelser, bl.a. på grund af skærpede krav til miljøgodkendelser. Derfor er spaden på de nye 400 kV-forbindelser først lige sat i jorden, og derfor er de ikke færdige samtidig med, at Viking Link kan sættes i drift.
- Fordi forstærkningerne af højspændingsnettet i Vestjylland er forsinket, har vi hele tiden vidst, at det var en udfordring at tilbyde den fulde kapacitet i Viking Link til elmarkedet allerede fra dag ét, men dog muligt med en række mitigerende tiltag. Det eksisterende vestjyske elnet er simpelthen ikke stærkt nok til, at al den strøm, som fx danske elproducenter ønsker at sende gennem Viking Link og sælge i England, kan nå frem til den nye forbindelse, siger Klaus Winther direktør for Systemansvar i Energinet.
Lavere kapacitet end forventet
Klaus Winther forklarer, at nye, opdaterede analyser og beregninger viser, at Energinet til at begynde med kan frigive 800 MW, hvilket er mindre end tidligere forventninger.
Jeg er klar over, at især elproducenter gerne have set, at vi fra start kunne åbne for mere eksport end 800 MW, men det kan vi desværre ikke, uden at vi risikerer at sætte danskernes forsyningssikkerhed over styr. Med 800 MW frigivet til elmarkedet presser vi faktisk det eksisterende elnet i Vestjylland mere, end vi plejer og går tættere på grænsen for, hvad vi kan presse ud af elnettet, uden at det overbelastes – netop for at sikre, at der er mest mulig tilgængelig kapacitet i Viking Link, siger han.
Energinet arbejder på både markeds- og driftstiltag, som løbende vil kunne hæve kapaciteten i Viking Link yderligere.
Første del af Vestkystforbindelserne fra den tyske grænse til Endrup skal efter planen sættes i drift i 1. kvartal 2025.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.