Efter et succesfuldt pilotprojekt, som Energinet har gennemført med Dansk Energi, elnetselskabet Cerius og de balanceansvarlige aktører Centrica og HOFOR, er Energinet klar til at skabe lokale og afgrænsede fleksibilitetsmarkeder i de dele af landet, hvor et stort antal vindmøller eller solceller i perioder kan lave mere strøm, end elnettet kan opsluge. Ordningen kan blandt andet føre til besparelser på nedregulering.

- Pilotprojektet viser, at ideen om, at et lokalt marked for fleksibilitet effektivt kan afhjælpe flaskehalse i elnettet, rent faktisk fungerer i praksis, siger Michael Guldbæk Arentsen, chefkonsulent i Dansk Energi.

Forsøget fra Lolland viser, at det er en samfundsøkonomisk god løsning at lave lokale fleksibilitetsmarkeder, hvor fx vindmøller kan skrue ned i de timer om året med så stor produktion, at elnettet ikke kan tage fra.

På Loland som var udgangspunktet for forsøget er der stor vækst i sol- og vindenergi. Øen kan allerede i dag producere op til ti gange så meget strøm, som kan bruges lokalt. Og med udsigt til endnu mere vedvarende energi presses også de kabler, der sender strømmen ud i resten af landet via transmissionsnettet.

- På Lolland opstår problemerne, når der både er fuld knald på vindmølleproduktionen og på solcellerne. Dette sammenfald sker sjældent, og det er altså relativt få timer, det drejer sig om, og her er det en samfundsøkonomisk god løsning at lukke en smule lokal produktion ned, siger Thomas Dalgas Fechtenburg, ingeniør i Energinets afdeling for Fleksibilitet og Systemydelser.

Han peger på, at et lokalt marked skaber konkurrence om at levere de billigste bud på at skrue ned for produktionen. Alternativet ville være, at Energinet skulle beordre elproducenter til at slukke – altså nedregulering uden konkurrence om at levere de billigste bud.

Lokal nedregulering kan være billig løsning

I dag findes fleksibilitetsmarkeder for henholdsvis Vest- og Østdanmark, men hvis det billigste bud på nedregulering eksempelvis ligger ved Kalundborg, hjælper det ikke mod overbelastning af elnettet på Lolland.

At betale for lokal nedregulering kan i nogen situationer være billigere end at udbygge elnettet. Thomas Dalgas Fechtenburg påpeger dog at lokale fleksibilitetsmarkeder som hovedregel skal ses som en driftsløsning, indtil elnettet er udbygget til at kunne tage mod den grønne strøm i alle timer.

Det er Energinet som skal udbygge eltransmissionsnettet, i takt med at fx vindmøller og solceller skyder op. Men fordi det ofte er muligt at opstille fx en solcellepark langt hurtigere, end det tager at udbygge elnettet, giver det god mening at udvide Lollands-projektet til andre egne af landet, hvor den lokale elproduktion i de her år også vokser stærkt. Ud over Lolland og Falster er det bl.a. i Vest- og Nordjylland og på Sydsjælland.

I særlige tilfælde kan lokale fleksibilitetsmarkeder måske blive til permanente løsninger. I områder, hvor udbygning af ny elproduktion har nået et højt, men stabilt niveau og ikke ser ud til at vokse yderligere, kan det være billigere for samfundet at betale for at nedregulere produktion i få, ekstreme timer om året frem for at udbygge elnettet.

Energinet har anmeldt den nye markedsmetode til Forsyningstilsynet og forventer at kunne tage den i brug andre steder i landet i løbet af året.

amp

Forsøg viser at Danmark kan spare penge på nedregulering