DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Katalysatorerne bliver testet elektrokemisk i laboratorierne på Teknologisk Institut, før de implementeres og testes i enkeltceller og stak.
Teknologisk Institut

Forskningsgennembrud kan gøre PtX-proces væsentligt billigere

En nyudviklet katalyse gør det muligt at halvere brugen af det sjældne grundstof iridium i elektrolyse til Power-to-X.
19. DEC 2023 11.10
Power-to-X
Research & Development

Forskningsprojektet Recycalyse, som Teknologisk Institut står i spidsen for, har arbejdet på at nedbringe brugen af det sjældne og dyre råmaterialer som iridium i Proton Exchange Membrane-elektrolyse (PEM), som er en særlig effektiv og fleksibel elektrolyseproces til at omdanne elektricitet fra sol og vind til fx brint. Det arbejde har man nu har et gennembrud inden for, oplyser Teknologisk Institut i en meddelelse.

- PEM-elektrolyse gør det muligt at opnå et større udbytte fra vedvarende energikilder ved at forbedre effektiviteten i brintproduktionen. Processen har en høj ydeevne ved både store og små skalaer og kan levere højtrykshydrogen direkte. Vi har udviklet en katalyse, der kan mere end halvere mængden af iridium og dermed sænke omkostningerne. Performance er så god, at vi forventer en yderligere besparelse i fremtiden, siger Christian Kallesøe, centerchef på Teknologisk Institut.

Recycalyse-projektet er netop afsluttet, og partnerne er også nået i mål med at udvikle og producere mere miljøvenlige katalysematerialer til PEM-elektrolyse, specifikt til processen med iltudvikling. Det er nemlig den mindst effektive proces i PEM-elektrolysen.

- Ud over at reducere iridiumforbruget har vi udviklet processer, der gør det muligt at genanvende alle de kritiske råmaterialer i PEM-elektrolysecellerne. Ved siden af de dyre katalysematerialer består systemet af titaniumplader og andre værdifulde elementer. Med de nye processer kan vi bruge færre materialer, minimere omkostningerne og udlede mindre CO2 under produktionen, siger Christian Kallesøe.

Rydder sten af vejen på vej på PtX

Recycalyse bidrager dermed også til at reducere eller undgå afhængigheden af materialeimport i EU. Det sker ved både at genanvende elementerne i nye katalysematerialer – og dermed bidrage til en cirkulær økonomi – og ved at reducere andelen af kritiske råstoffer i katalysematerialerne, der skal importeres uden for EU.

Produktperformance, pris, effektivitet og genanvendelighed af materialer er nogle af de største udfordringer inden for elektrolyse til Power-to-X. Derfor er udviklingen af den nye katalyse særligt relevant.

- Recycalyse har bragt os et skridt nærmere målet om at reducere CO2-aftryk og genanvende materialer fra Power-to-X-processer. Samtidig har vi gjort processerne mere konkurrencedygtige og nemmere at opskalere. Det er afgørende for at få Power-to-X-teknologierne ud i industriel anvendelse, siger John Lindegård Kjær, markedschef for Power-to-X hos Teknologisk Institut.

Udover Teknologisk Institut er også Fraunhofer ICT, Sustainable Innovations, TWI, Blue World Technologies, Technische Universität Bergakademie Freiberg (Institute for Nonferrous Metallurgy and Purest Materials), Universität Bern, Prüfrex Innovative Power Products GmbH, HyCentA Research GmbH, og Accurec Recycling GmbH en del af Recycalyse projektet, som er støttet med 5,5 mio euro fra den Europæiske Unions Horizon 2020 forsknings- og innovationsprogram.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/forskningsgennembrud-kan-goere-ptx-proces-vaesentligt-billigere

GDPR