Amerikanske forskere vender USA ryggen som følge af stigende politisk pres og mistillid til universiteterne. Flere europæiske lande – heriblandt Schweiz – forsøger nu aktivt at tiltrække de højt kvalificerede akademikere. Det skriver den schweiziske avis Tages-Anzeiger.
Den amerikanske professor Timothy Quigley har valgt at forlade sit job ved University of Georgia for i stedet at undervise på IMD Business School i Lausanne. Baggrunden er blandt andet det politiske klima i hjemlandet og de seneste års udtalelser og tiltag fra Donald Trump.
– Jeg vil ikke, at min tiårige datter skal vokse op i et miljø, hvor det er normalt, at de magtfulde fejrer, når mennesker med en anden hudfarve eller seksuel orientering lever i frygt, siger Timothy Quigley, der er professor i ledelse og tiltræder på IMD i Lausanne.
Ifølge Tages-Anzeiger er Quigley langt fra den eneste. Flere forskere rapporterer om fjendtlighed, forskningsmidler bliver tilbageholdt, og unge forskere fravælger visse emner af frygt for repressalier. Regeringens kurs får nu europæiske universiteter og regeringer til at reagere. I Holland og Frankrig er der allerede sat penge af til at hente amerikanske forskere til Europa, og i Schweiz har politikere opfordret regeringen til at benytte muligheden.
jel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.