DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
En vindmøllevinge bliver skåret op på Esbjerg Havn.
Kristine Wilhelm Lund/SDU

Forsker: Vi kan genanvende vindmøllevinger fra i morgen

Ifølge en ph.d.-afhandling lavet af Kristine Wilhelm Lund fra SDU er genanvendelse af vingerne er mulig rent praktisk, logistisk og økonomisk
27. SEP 2024 12.47
Klima
Research & Development

Når vindmøller i snit har været i drift i 29 år er vingerne udtjente. I dag bliver størstedelen deponeret fremfor genanvendt, og det udgør en stor klimabelasting. Men der er der ikke nogen grund til, lyder det fra Kristine Wilhelm Lund, der for nyligt har forsvaret sit ph.d.-projekt om genanvendelse af vindmøllevinger på SDU Engineering Operations Management.

Hun har i sit projekt gennemgået de fire de fire teknologiske muligheder, som i øjeblikket eksisterer til at genanvende vindmøllevinger. Ifølge hende er to af dem er ikke helt klar endnu og kræver yderligere udvikling, men de to andre er velkendte og kan i princippet sættes i gang med det samme.

- Altså det er måske lidt kækt, men det er min konklusion, og den står jeg ved: Der er ikke noget, der stopper os for at gøre noget her og nu, siger Kristine Wilhelm Lund.

Har set på værdikæderne

Vindmøllevinger er lavet af kompositmateriale – en blanding af glasfibre og hærdet plast, som er svære at skille ad, hvilket er årsagen til at de hovedsageligt bliver deponeret. De seneste år, er der kommet flere bud på, hvordan man kan genanvende vingerne.

Men hidtil har fokus mest været på de enkelte teknologier. Før Kristine Wilhelm Lunds ph.d.-projekt har stort set ingen kigget på værdikæderne for de forskellige metoder og kortlagt, hvordan det rent praktisk, logistisk og økonomisk skal lade sig gøre.

- Det, jeg har undersøgt, er alt det, der kommer før og efter teknologierne. Uanset hvilken metode, du har med at gøre, vil der overordnet være otte hovedprocesser, som du skal igennem, og dem har jeg kortlagt, siger Kristine Wilhelm Lund.

Den bedste løsning kan ikke bruges i stor skala

Kristine Wilhelm Lund hovedsageligt kigget på fire metoder til genanvendelse, men i virkeligheden er der fem. For det allerbedste ville være at genbruge vingerne mere eller mindre direkte, f.eks. til busskure og møbler, men med mængden af vinger, der skal pilles ned i de kommende år, er det ikke nogen realistisk løsning, siger forskeren.

Den mest ligefremme metode for genanvendelse er det, man på engelsk kalder cement co-processing. Denne metode går ud på at brænde de opskårne vindmøllevinger i cementproduktionens ovne for på den måde at erstatte noget andet brændsel, og derefter bruge glasfibrene, som ligger tilbage i ovnen, som fyld i cementen.

- Det at brænde noget af bliver aldrig en cirkulær løsning, men man bruger trods alt materialerne til et eller andet, og derfor er det på stadiet over deponi, siger Kristine Wilhelm Lund.

Endnu bedre er det, hvis man kan nedbryde vingerne mekanisk i en stor kværn og genbruge det knuste materiale i f.eks. byggematerialer som plastplader. Det er den anden teknologi, og den kan også sættes i gang med det samme, siger forskeren.

- Men i begge tilfælde kan man på sin vis sige, at man blot har deponeret materialet i et andet produkt i stedet for i jorden. Når byggematerialerne eller cementen med glasfiberfyld en dag bliver smidt ud, kræver det, at man også dér har en måde at genanvende det på, siger hun.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//innovation/artikel/forsker-vi-kan-genanvende-vindmoellevinger-fra-i-morgen

GDPR