
Den 22. februar 2024 indviede Liquid Wind sammen med sine partnere Alfa Laval, Carbon Clean, Siemens Energy og Topsoe, som er nogle af verdens førende aktører inden for dekarbonisering, et eFuel Design & Performance Centre (DPC) i Hørsholm.
DPC har som formål at fremme den teknologiske udvikling, øge produktionskapacitet og gøre grønne brændstoffer tilgængelige på markedet i stor skala ved at udvikle anlæg, som er hurtigere at fremstille, transportere og tage i drift. Det oplyser Liquid Wind i en pressemeddelelse.
- Vi er utroligt glade for at kunne indvie eFuel Design & Performance Centre og bidrage med den know-how inden for projektudvikling, der er nødvendig for at fremme elektrificeringen af transportsektoren. Vores lange og unikke samarbejde vil også fremover være drivkraft for den grønne omstilling og produktionen af bæredygtige brændstoffer, siger Claes Fredriksson, administrerende direktør og grundlægger af Liquid Wind.
Indvielsen af centeret er en vigtig milepæl, som vil sætte yderligere fart i udformningen og implementeringen af standardiserede e-brændstofanlæg, som hver især kan levere 100.000 tons e-metanol om året.
Tre projekter er allerede under udvikling i Norden, inklusiv FlagshipOne, verdens første e-methanol anlæg i kommerciel støørelse. Målet er, at der skal udvikles op til ti nye anlæg inden udgangen af 2027.
- Shippingsektoren står for?tre pct.?af den globale CO2-udledning. Det er derfor en af de sektorer, hvor det er vigtigst, at vi lykkes med at reducere udledningen. Og det er netop formålet med?Liquid Wind-konsortiet.?Med åbningen af Design & Performance?Centre får vores teams en fælles platform til udvikling af nye løsninger, og vi går målrettet efter at fremme en grønnere shippingsektoren, siger Sundus Cordelia Ramli, CCO PtX hos Topsoe.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.