DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
For António Guterres er et løfte om blot at mindske brugen af fossile brændsler ikke nok.
Andrea Renault/Ritzau Scanpix

FN-chef opfordrer til total udfasning af fossile brændsler

António Guterres kommer før starten på FN's klimatopmøde torsdag med en appel til verdens ledere.  
30. NOV 2023 10.24
Energi
Internationalt
Klima
Politik

Målet for klimakonferencen COP28 bør være en aftale om en total udfasning af fossile brændsler. Sådan lyder det fra FN's generalsekretær, António Guterres, i et interview med nyhedsbureauet AFP.

- Selvfølgelig bakker jeg stærkt op om formuleringer (i en eventuelt aftaletekst, red.), der inkluderer en udfasning - selv inden for en rimelig tidsramme, lyder det.

FN-klimatopmødet, der begynder torsdag, afholdes i Dubai i De Forenede Arabiske Emirater. Guterres har gjort klimakampen til en af sine vigtigste prioriteter som generalsekretær.

Flere lande har sagt, at de går ind for, at man aftaler en total udfasning af fossile brændsler. Det ville i så fald være en historisk beslutning.

Løfte om reduktion ikke nok

Ved klimakonferencen i Glasgow i 2021 blev det blot til en aftale om kul. For Guterres er et løfte om at mindske brugen af fossile brændsler ikke nok.

- Jeg synes, det ville være en skam, hvis vi fortsætter med en vag og ikke-forpligtende udfasning, hvis betydning ikke er tydelig for enhver, siger han.

Guterres anerkender dog, at man ikke kan stoppe med at bruge fossile brændsler i morgen.

- Vi er nødt til at gøre det på en organiseret måde, og vi er nødt til at sikre, at vi har en tidsramme, der både er troværdig og inden for vores mål om at holde temperaturstigningerne på 1,5 grader, siger han.

Han henviser til Parisaftalen, hvis mål er at begrænse stigningen i de globale temperaturer til under 2 - og helst ikke mere end 1,5 - grader i forhold til før industrialiseringen. En del af stigningen er allerede sket. I øjeblikket har Jorden kurs mod en stigning på op mod 2,9 grader dette århundrede i forhold til 1800-tallet.

/ritzau/AFP

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/fn-chef-opfordrer-til-total-udfasning-af-fossile-braendsler

GDPR