DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Elafgiften bliver genindført om får dage. (Arkivfoto.)
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Få dage før mangedobling af elafgift opfordrer Green Power Denmark til at afskaffe den

Green Power Denmark opfordrer regeringen og Folketinget til at gøre den midlertidige sænkelse af afgiften permanent få dage før den bliver genindført.
27. JUN 2023 14.01
Politik
Økonomi

1. juli går Danmark fra at have en af de laveste elafgifter i EU til igen at have den højeste. De seneste seks måneder har danskerne kunne nøjes med at betale en afgift på 0,8 øre/kWh, hvilket er EUs minimumssats.

Den lave afgift kom som følge af en politisk aftale om "vinterhjælp" i Folketinget, som skulle  kompensere forbrugerne for høj inflation og energipriser på himmelflugt.

Men tiden med den lave afgift er altså slut per 1. juli, hvor afgiften bliver mangedoblet og stiger til 69,7 øre/kWh. Det kommer til at koste danskerne mange penge. Ifølge Green Power Denmark kommer det til at koste en gennemsnitsfamilie 1723 kr. mere i elregning resten af 2023 ift. den nuværende afgift. 

Det er langt fra noget, der huer den grønne erhvervsorganisation, som opfordrer politikerne til at gøre den lave afgift permanent, da en høj elafgift ifølge organisationen bremser den grønne omstilling.

- Elafgiften er fra en tid, hvor det var dyrt og beskidt at producere strøm. Sådan er det ikke længere. Grøn strøm er det vigtigste våben i klimakampen. Derfor giver det ingen mening med en tårnhøj beskatning af dét, vi skal bruge til at fortrænge kul, olie og gas fra vores forbrug. Vi har titusindvis af danskere, som skal skifte naturgas ud med varmepumper, og en genindførsel af elafgiften vil forsinke det. Politikerne bør gøre den midlertidige sænkelse af elafgiften permanent, siger Kristian Jensen, som er adm. direktør i Green Power Denmark, i en pressemeddelelse.

Green Power Denmark læner sig desuden op af en anbefaling fra Det Miljøøkonomiske Råd, som tidligere har konkluderet, at en fuld udfasning af elafgiften vil give en samfundsøkonomisk gevinst på to mia. kr. i 2030.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/faa-dage-foer-mangedobling-af-elafgift-opfordrer-green-power-denmark-til-at-afskaffe-den

GDPR