European Energy har underskrevet en aftale med den italienske energikoncern IREN om salg af det byggeklare Noto Solcelle Projekt. IREN bliver dermed 100 pct. ejer og indehaver af rettigheder og tilladelser til udvikling af solcelleanlægget med en samlet effekt på 20,39 MWp og med en anslået produktion på 42 GWh i områderne Noto og Pachino i provinsen Syracuse (Sicilien).
Aftalen falder inden for rammerne af det partnerskab, der blev underskrevet mellem European Energy og IREN i januar 2022 vedrørende en pipeline på mere end 437,5 MW solcelleprojekter i bl.a. Lazio, Puglia og Sicilien, oplyser European Energy.
- Frasalget af den italienske solcellepark ved Noto og Pachino konsoliderer det kommercielle samarbejde, vi indgik med IREN i 2022. Vores greenfield-projektudvikling i Italien udvikler sig hurtigt i disse år, og det er vigtigt, at vi samarbejder med partnere som IREN, der har ekspertisen og kompetencerne til både at bygge og drive anlæggene. Vi vil følge vores strategiske plan for vedvarende energi i Italien for løbende at udvikle projekter med solceller, vind og grøn brint, siger Knud Erik Andersen der er administrerende direktør i European Energy.
European Energys samlede italienske pipeline er på omkring tre GW.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.