
European Energy har offentliggjort årsrapporten for 2022, som viser et stærkt resultatet. På de vigtigste finansielle poster har selskabet således oplevet en vækst. EBITDA er steget fra 602,6 mio. kr. til en mia. kr. og i resultatet før skat har man ligeledes oplevet en vækst fra 468,7 mio. kr. til 818 mio. kr.
Ifølge European Energy er resultatet før skat er i den øvre ende af af selskabets forventninger, som lød på DKK 744m +/-10 pct., mens EBITDA ramte præcis på en milliard.
Resultatet er bl.a. hjulpet godt på vej af høje elpriser på tværs af de markeder, hvor European Energy producerer elektricitet.
- Vi har opskaleret vores forretning på alle parametre i 2022. Dette års resultat er opnået takket være det enorme arbejde fra vores dygtige medarbejdere. Det er på grund af det, at virksomheden har set dets bedste årsresultat til dato, siger Knud Erik Andersen, adm. direktør for European Energy.
European Energys byggeprogram for vedvarende energi oplevede en markant vækst i løbet af 2022. Selskabet investerede næsten seks mia. kr. i den grønne omstilling i 2022 og tilsluttede 655 MW kapacitet i løbet af året, hvilket er næsten fem gange højere end i 2021. I alt var European Energy i gang med byggeriet af mere end 1,3 GW vedvarende energikapacitet i 2022 sammenlignet med 0,8 GW i 2021.
Samtidig oplevede selskabet også en markant vækst i med arbejderstaben, som voksede fra 343 til 550 i løbet af 2022.
PtX-fokus i 2023
Power-to-X er et område, hvor European Energy forventer at have betydelig fremgang i 2023. Man forventer, at idriftsætte produktionsanlæg i Esbjerg og Aabenraa for hhv. grøn brint og e-metanol i løbet af året og dermed blive et vigtig spiller inden for PtX-området.
Man har allerede indgået partnerskaber, der er etableret med tier 1-rederier som Maersk og HMM. Samtidig vil selskabet også have fokus på at opføre endnu mere vedvarende energi.
- I 2023 vil vi fokusere på nettilslutning af endnu mere vedvarende energi end i noget tidligere år. Samtidig ser vi frem til at starte driften af vores Power-to-X-aktiviteter i Danmark, siger Knud Erik Rasmussen.
Ambitionen er European Energy set over årene 2022 og 2023 skal have opført lige så meget grøn energi, som selskabet har gjort i de foregående 18 års levetid.
Aktiviterne skal føre til en fortsat vækst. For 2023 forventer European Energy således en betydelig vækst på tværs af alle parametre. Resultatet forventes således at ende på 1,34 mia. kr. EBITDA og og et resultat før skat på DKK 1,04 mia.
Resultatet kan dog blive påvirkerket af bl.a. øget volatilitet på de finansielle markeder, regulatoriske reaktioner på energimarkedet samt forsinkelser i tilladelser eller forsyningskæder. Disse faktorer kan påvirke resultatet med +/- 20 pct. vurderer European Energy.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.