European Energy og Impact Fund Denmark har solgt Coremas-solparken i den brasilianske delstat Paraíba til China Energy Overseas Investment Division i Brasilien, kendt som CEEC Brazil – et datterselskab under Energy China. Solparken består af tre enheder, Coremas I, II og III, med en samlet kapacitet på 93,41 MW. Det oplyser European Energy.
- Vi er glade for at have gennemført transaktionen og for, at Coremas-anlæggene kan fortsætte deres bidrag til Brasiliens vedvarende energimiks under ny ejerskab, siger Thiago Arruda, der er vicepræsident og landechef for Brasilien hos European Energy.
Coremas I, II og III kom alle i fuld drift i 2021. Projekterne blev finansieret gennem den danske Klimainvesteringsfond, som Impact Fund Denmark etablerede i 2014 i samarbejde med danske pensionskasser og private investorer. Solparken producerer årligt 172,35 GWh, svarende til elforbruget i mere end 70.000 brasilianske husstande. Undervejs har European Energy og Impact Fund Denmark skabt lokale arbejdspladser og støttet sociale initiativer, herunder uddeling af COVID-19-hjælpepakker i området.
- Salget markerer endnu et vellykket exit i Den Danske Klimainvesteringsfond. Projektet er et stærkt eksempel på, hvordan vi arbejder tæt sammen med danske virksomheder for at skabe global grøn effekt. Coremas har skabt betydelige lokale fordele, og lokalsamfundene vil fortsat nyde godt af projektet. Investeringen viser, hvordan privat kapital kan mobiliseres til at fremskynde den grønne omstilling, siger Reik Haahr Müller, der er adm. direktør og Co-Head of Green Energy and Infrastructure i Impact Fund Denmark.
Frasalget er en del af European Energys strategi om at udvikle vedvarende energiaktiver, der tiltrækker langsigtede investorer med fokus på den grønne omstilling. Selskabet fastholder en projektpipeline på over 600 MW i Brasilien og arbejder desuden på grønne brændstofprojekter, herunder et planlagt e-metanolanlæg i samarbejde med Petrobras.
- Brasilien har et stort potentiale for solenergi, og dette projekt viser, hvordan internationalt samarbejde kan understøtte både grøn energiproduktion og lokal økonomisk udvikling, siger Thiago Arruda.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.






















