
ASSENS / SØNDERBORG: Sønderborg Forsyning og European Energy arbejder sammen om planer om at opføre en 160 MW kystnær havvindmøllepark i Lillebælt mellem Als og Fyn. Projektet, som hedder Lillebælt Syd Vindmøllepark, skal forsyne Sønderborgområdets borgere, institutioner og virksomheder. Derudover kan vindmøllerne levere energi til et muligt nyt Power-to-X anlæg på Nordals.
Som led i arbejdet med at få projektet gennemført, har European Energy bedt Megafon om at udføre en spørgeundersøgelse blandt borgerne i Sønderborg og Assens kommuner for at lære deres holdning til projektet at kende. En sådan undersøgelse er en del af European Energys almindelige procedurer i forbindelse med opførelse af en kystnær havvindmøllepark.
Generelt i kommunerne har der vist sig en stor opbakning til projketet, størst er opbakningen i Sønderborg Kommune, men også i Assens er næsten syv ud af ti positive over or projektet, oplyser European Energy i en meddelelse.
- Vores undersøgelse viser, at der er stor opbakning blandt borgerne i Assens kommune til en vindmøllepark i det sydlige Lillebælt. Et flertal på 69 pct. af borgerne har en positiv holdning til vindmølleparken, mens det omvendt er under hver femte af borgerne, der er negative. Samtidig er størstedelen heller ikke bekymrede for negative konsekvenser af en vindmøllepark, og stort set samtlige borgere i Assens kommune bakker generelt op om nye projekter med vedvarende energi. Vi ser altså en klar positiv holdning til vores projekt, og det er vi naturligvis meget glade for, siger Andreas Karhula Lauridsen, som er Vice President og Head of Offshore Wind hos European Energy.
Skal stå klar i 2027
I Sønderborg, hvor det er forventningen, at den grønne strøm fra havvindmøllerne skal føres i land på Als for at understøtte den grønne omstilling i kommunen, er 80 pct. af borgerne positive overfor Lillebælt Syd Vindmøllepark.
- Når vi sammenligner undersøgelserne, er der nogle mindre forskelle, som vi havde forventet. Generelt må vi dog konstatere, at der alt i alt er en meget positiv indstilling til Lillebælt Syd Vindmøllepark blandt borgerne både i Assens og Sønderborg kommune,” siger Andreas Karhula Lauridsen.
Megafonundersøgelsen er udarbejdet af Megafon for European Energy i november og december måned. Sønderborg Forsyning og European Energy håber at Lillebælt Syd Vindmøllepark kan stå klar i 2027.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.