European Energy har store forhåbninger til produktion af e-metanol. Selskabet har i øjeblikket gang i opførelsen af verdens største e-metanolanlæg i Aabenraa, som efter planen skal stå klar i år, og som når det er i fuld drift vil kunne producere 32.000 tons e-metanol årligt.
Men det grønne brændstof skal også kunne afsættes, og den del er European Energy kommet tættere på onsdag. Her oplyser selskabet nemlig, at man har underskrevet et forståelsespapir med verdens 8. største shippingvirksomhed koreanske HMM.
Aftalen handler om at sikre forsyning af metanol til shippingvirksomheden kommende flåde på ni dual-fuel-containerskibe, som forventes at blive en del af shippingselskabets flåde løbet af 2025 og 2026.
- Der er en bevægelse i retning af mere grøn transport på tværs af hele shippingindustrien. Dette vil være en afgørende del af den globale grønne omstilling væk fra fossile brændstoffer og reducere udledningen af drivhusgasser markant. European Energy vil som en af frontløberne inden for den globale udvikling af e-metanol søge at støtte og accelerere denne bevægelse mod grønne brændstoffer til skibsfartsindustrien, siger Knud Erik Andersen, som er CEO for European Energy, i en pressemeddelelse.
PtX-anlægget i Kassø ved Aabenraa, bliver med en kapacitet på 50 MW det hidtil største e-metanol-anlæg på kommerciel basis i verden. Det kommende PtX-anlæg vil komme til at blive forsynet med vedvarende energi fra den nærliggende Kassø Solpark, som European Energy har udviklet og bygget. Solparken er den til dato største solpark i Nordeuropa med en kapacitet på 300 MW.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.