European Energy har idriftsat sin første solcellepark i Australien, Mokoan solpark, der ligger i delstaten Victoria og har en kapacitet på 58 MW. Det oplyser energiselskabet i en meddelelse.
Australien er i gang med en storstilet energitransition, hvor regeringen har et mål om at levere yderligere 33.000 GWh elektricitet fra vedvarende kilder inden 2030. Her vil Mokoan solpark bidrage med at producere cirka 113 GWh elektricitet årligt og reducere CO2-udledningen med mere end 85.000 ton. Virksomheden ser et stort potentiale i det australske marked.
- Vi er begejstrede for at have færdiggjort vores første projekt i Australien blot to år efter, at vi etablerede vores kontor i landet," siger Catriona McLeod, VP og Head of Australia hos European Energy.
Som en del af sit engagement i bæredygtig udvikling har European Energy indgået en aftale med First Nations Bailai Gurang Gooreng Gooreng Taribelang Bunda People Development Corporation om ansvarlig udvikling af vedvarende energiprojekter på deres land.
- Vi oplever en nærmest grænseløs interesse for udvidelsen af vedvarende energi i Australien. Vores udviklingspipeline i landet er vokset enormt i de få år, vi har været til stede, hvilket gør Australien til et af vores mest lovende markeder, siger EVP og Head of Project Development hos European Energy Thorvald Spanggaard.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.