DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Den første rå e-metanol blev produceret 12. marts 2025 på Kassø PtX-anlægget.
European Energy

European Energy har produceret først rå metanol på PtX-anlæg i Kassø

Testfasen viser potentialet for industriel e-metanolproduktion.
13. MAR 2025 10.14
Produktion
Research & Development

European Energy har produceret det første rå e-metanol på Kassø PtX-anlægget ved brug af biogen CO? fra biogasanlægget i Tønder. Det skriver European Energy i en pressemeddelse.

PtX-anlægget i Kassø er i testfasen og har en kapacitet til at producere 42.000 ton e-metanol ved hjælp af tre elektrolysemaskiner fra Siemens Energy samt et metanolanlæg udviklet af European Energy. Elektrolyserne har en samlet kapacitet på 52,5 MW og får primært strøm fra den nærliggende Kassø solpark, som også drives af European Energy. 

- Vi er stolte over at have produceret den første rå metanol på vores anlæg i Kassø. Vi arbejder nu på at forfine processen, forbedre effektiviteten og reducere omkostningerne for fremtidige projekter, siger Emil Vikjær-Andresen, adm. direktør for European Energy. 

- Dette beviser, at PtX tilbyder en praktisk og skalerbar løsning til at dekarbonisere industrier, der ikke er let elektricificerbart. 

Produktionen af metanol på Kassø-anlægget sker kort tid efter, at anlægget begyndte at producere grøn brint. Nu er den første metanol blevet produceret ved at kombinere brint med biogen CO? i metanolreaktoren, hvilket bekræfter funktionaliteten af metanolanlægget. 

Den næste testfase indebærer raffinering af metanolen gennem destillation for at opnå den nødvendige renhedsgrad til industriel anvendelse. Erfaringerne fra denne første produktionsfase vil være afgørende for at optimere fremtidige operationer og opskalere produktionen. 

Anlægget forventes at producere fuldt raffineret e-metanol i første halvdel af 2025.  

jel

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//innovation/artikel/european-energy-har-produceret-foerst-raa-metanol-paa-ptx-anlaeg-i-kassoe

GDPR