Mellem 2.800 og 3.100 mia. kr. skal der investeres i distributionsnettet i EU-27 og Storbritannien for at opnå klimamålene for 2030. Det viser Deloitte Monitors rapport ’Connecting the dots: Distrubution grid investment to power til energy transition’.

’Connecting the dots’-rapporten klarlægger investeringsbehovet for de lokale elnetselskaber (DSO’er) og summerer ti nationale analyser sammen.

- Analysen er den første af sin slags på europæisk niveau. Den viser, at der er store forskelle mellem DSO’erne i Europa, men også at de står overfor samme udfordring, konstaterer Andels distributions- og reguleringsdirektør, Knud Pedersen, der har været formand for styregruppen bag ’Connecting the dots’-projektet.

Danmarks mål om 70 pct. færre udledninger af drivhusgasser i 2030 giver udfordringer for det danske elnet, da klimamålet kræver en markant elektrificering af samfundet. Danmarks problemer er endda større sammenlignet med elnettene i de øvrige EU-lande, hvor klimamålet 'blot' lyder på minimum 55 pct.

– Vi forventer, at elforbruget i Europa i gennemsnit stiger med 1,8 pct. om året frem til 2030. I Danmark kan stigningen blive på 6,1 pct. om året, og det er det højeste i Europa, siger Laureano Alvarez, partner i Monitor Deloitte.

Nye teknologier kræver mere el

Europas grønne omstilling vil ifølge analyserne bag rapporten føre til en stigende elektrificering. Frem mod 2030 omfatter omstilling 40-50 mio. varmepumper i private hjem, 50-70 mio. elbiler og ekstra 335 TWh elforbrug til industrielle processer og Power-to-X.

Den høje vækst i det danske elforbrug på op til 6,1 pct. skyldes bl.a. flere datacentre og planer om Power-to-X samt en forventning om flere elbiler end gennemsnittet og brug af el til opvarmning og i industri. På europæisk plan kan elbilerne i 2030 komme til at tegne sig for 20-25 pct. af flåden

De nye teknologier vil skabe nye forbrugstoppe, hvilket kan føre til at eksempelvis opladning i kogespidsperioden mellem kl. 17 og 20 kan blive en dyr fornøjelse.

– Blot for at fastholde situationen med det nuværende elforbrug skal der reinvesteres ganske meget i det danske distributionsnet. Derudover skal der tænkes nyt elforbrug ind, siger Dansk Energis viceadministrerende direktør Anders Stouge.

Gamle komponenter og øget VE udfordrer også

Udover nye forbrugsmønstre er elnettet også udfordret på levetid. Eksempelvis er mange komponenter i det danske elnet etableret i 1960’erne og 1970’erne, og det stemmer overens med en generel udfordring for elnettene over hele Europa: Elnettene er for en stor dels vedkommende etableret for minimum 40-50 år siden. Dermed vil næsten vil halvdelen af elnetselskabernes ’assets’ overskride den tekniske levealder inden for de næste ti år.

Danmark er godt i gang med ny kabellægning, men meget udstyr er på trods af arbejdet med udskiftningen ved at nærme sig pensionsalderen.

– I Danmark ser udskiftningsbølgen ud til at toppe i 2030, konstaterer Laureano Alvarez.

Oven i udfordringen med stigende elforbrug og aldrende komponenter, står de fleste af Europas elnetselskaber også overfor at skulle håndtere rigtig meget mere vedvarende energi.

Rapporten fra Eurelectric, EDSO og Monitor Deloitte skønner, at der bliver tale om ekstra 470 GW fra solcelle- og vindmølleparker og 40 GW grøn egenproduktion, hvilket alt i alt næsten svarer til en fordobling af den nuværende VE-kapacitet på blot ti år.

Ifølge analysen kan de danske elnetselskaber se frem til at nettilslutte ca. 5 GW vindmølle- og solcellestrøm inden for de næste ti år, hvilket er en betydelige opgave i sig selv.

Alle disse udfordringer er ifølge rapporten årsagen til, at der er et kæmpe investeringsbehov i elnettet for at kunne opnå de opsatte klimamålsætninger.

amp

Europæisk elnet kræver investeringer for over 3.000 mia. kr. for at nå 2030-klimamål