DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
En ny global klimaaftale vil føre til flere investeringer i den grønne omstilling, mener Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen. (Arkivfoto). - Foto: Pablo Porciuncula/Ritzau Scanpix

EU-chef kalder aftale fra FN-topmøde en ny æra i klimasamarbejdet

EU's ambitioner om en klar plan for flere CO2-reduktioner blev ikke indfriet på klimatopmøde i Baku.  
25. NOV 2024 8.55
EU
Internationalt
Klima
Politik

Formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, kalder aftalen fra FN's klimatopmøde for en ny æra i klimasamarbejdet. Hun hilser aftalen velkommen, skriver hun søndag på det sociale medie X.

- Jeg hilser COP29-aftalen velkommen. Den markerer en ny æra for samarbejdet om klima og finansieringen heraf, skriver von der Leyen.

EU havde forud for mødet understreget sit krav om en klar plan for flere CO2-reduktioner. Det er ikke kommet med i aftalen, som faldt på plads sent lørdag aften på topmødet i Baku i Aserbajdsjan.

EU-forhandlerne havde samtidig en ambition om, at den nye aftale skulle bygge videre på aftalen fra COP28 sidste år i Dubai. Her blev verdens lande for første gang enige om, at brugen af fossile brændsler som olie skal udfases.

Glad for grønne investeringer

Heller ikke på det punkt blev resultatet af forhandlingerne i Baku, som EU havde tænkt sig. Alligevel roser Ursula von der Leyen den nye aftale.

- Den vil føre til investeringer i ren energi, nedbringe udledninger og styrke modstandsdygtigheden over for klimaforandringer. EU vil fortsætte i front og fokusere på at støtte de mest sårbare, skriver EU-chefen på X.

Centralt i den nye klimaaftale fra Baku står en målsætning om, at fattige lande skal have langt flere penge fra verdens rige lande til at kæmpe mod klimaforandringer.

Konkret skal beløbet inden 2035 nå op på mindst 300 mia. dollar årligt. Det svarer til 2100 mia. kr. eller 2,1 billioner. Indtil nu har der været en målsætning om, at ulande skulle have 100 mia. dollar om året.

Opdelingen af fattige og rige lande stammer fra 1990'erne. Derfor regnes et land som Saudi-Arabien, på trods af de seneste årtiers store indtjening fra olie, ikke som et rigt land. Størstedelen af kredsen af rige lande udgøres af Vesten.


/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/eu-chef-kalder-aftale-fra-fn-topmoede-en-ny-aera-i-klimasamarbejdet

GDPR