DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Den ny ejerstruktur kommer ikke til at ændre på Esvagts hovedfokus, der fortsat vil være på havvind.
Esvagt

Esvagt går fra to ejere til en i milliardhandel

3i Infrastructure har købt AMP Capital ud af Esvagt for en pris på ca. 2,3 mia. kr.
6. DEC 2021 11.24
Arbejdsmiljø
Offshore
Transport

Siden 2015 har rederiet Esvagt været ejet ligeligt af de to kapitalfonde 3i Infrastructure og AMP Capital. Den ejerstruktur er dog formentlig snart fortid, for de to ejere er således blevet enige om, at 3i Infrastructure køber AMP Capital ud.

Handlen er dog betinget af visse tredjeparters samtykke, men forventes at gå igennem i løbet af første kvartal næste år. Prisen for 50 pct. af Esvagt er sat til 268 mio. britiske pund svarende til ca. 2,3 mia. kr., skriver 3i Infrastructure i en pressemeddelelse. 

Fra olie og gas til havvindfokus

Siden de to fonde i 2015 købte Esvagt fra A.P. Møller-Mærsk har virksomheden gennemgået en udvikling fra hovedsageligt at have fokus på olie- og gasindustrien til i dag at have hovedfokus på den spirende havvind industri. Det er blandt andet ske ved indkøb af seks SOV'er, som er fartøjer speciallavet til brug indenfor havvind. 

- Esvagts overgang til en markedsleder inden for europæisk havvind har været en stor bedrift. Vi mener, at rederiet er godt rustet til at drage fordel af fortsat attraktive vækstmuligheder i vindsektoren, og vi er glade for at overtage 100 pct. af forretningen, udtaler Richard Laing, formand for 3i Infrastructure.

Business as usual

3i Infrastructure har i et stykke tid overvejet sit engagement i Esvagt og bl.a. indbudt potentielle bydere at købe deres del af Esvagt. Der har dog ikke været nogle attraktive bud. I stedet tilbød 3i Infrastructure at købe AMP Capitals andel.

Det faktum, at 3i Infrastructure bliver eneejer, kommer dog ikke til at betyde noget for strategien for Esvagt. Selskabet vil fortsætte sin strategi med øget fokus på at levere sikkerhed til havvindindustrien. Selskabet har en stor tro på, at en nylig satsning på at komme ind på det amerikanske marked, vil blive en god forretning.

Øvrige aktiviteter inden for olie- og gasbranchen vil ligeledes fortsætte som vanligt for den Esbjerg-baserede virksomhed med over 1100 ansatte på verdensplan, oplyser administrerende direktør Esvagt, Peter Lytzen

- Denne beslutning er et vidnesbyrd om det stærke potentiale 3i Infrastructure ser i Esvagt og en ægte tillid til vores organisation, som vi kun kan værdsætte. Rent praktisk betyder det også, at vi kan fortsætte med at udvikle vores virksomhed "business as usual" og beskytte de stærke Esvagt-værdier, som har været grundlaget for vores succes siden 1981. Vi ønsker 3i held og lykke som ejere af Esvagt, og vi vil sammen vise, at den fulde investering i vores virksomhed var en klog beslutning, siger Peter Lytzen.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/esvagt-gaar-fra-to-ejere-til-en-i-milliardhandel

GDPR