DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Erhvervsordførere indkaldt til orientering om geopolitisk situation

Orienteringen kommer dagen efter, at regeringen holdt et møde med chefer fra de største danske virksomheder.
17. JAN 2025 11.17
Internationalt
Politik
Økonomi

Folketingets partiers erhvervsordførere har fredag morgen været til en orientering hos erhvervsminister Morten Bødskov (S) om den geopolitiske situation. Det oplyser Erhvervsministeriet til Ritzau.

Mødet skulle ifølge flere medier have fundet sted i tidsrummet 09.00 til 09.45. Det vides ikke præcist, hvad indholdet af orienteringen er. Den kommer dog, dagen efter at regeringen holdt et møde med flere topchefer fra de største danske virksomheder i Statsministeriet.

Her blev de orienteret om, hvordan regeringen arbejder i kulisserne med den storpolitiske konflikt, der udspiller sig aktuelt mellem USA og Danmark.

Erhvervsminister Morten Bødskov understregede torsdag, at regeringen og erhvervslivet forbereder sig på alle scenarier. Det gør de, efter at den kommende amerikanske præsident, Donald Trump, har truet med at hæve toldsatserne mod Danmark. Det er et led i Trumps indsats for at sikre ejerskab over Grønland.

- Jeg tror, at alle kan se, at det er usædvanlige meldinger, der kommer. Det skal vi forholde os til, sagde Morten Bødskov torsdag efter mødet med topcheferne.

USA er Danmarks største eksportmarked, hvortil danske virksomheder hvert år sælger for omkring 300 mia. kr. En højere told på danske varer kan derfor være en kritisk hindring for dansk erhvervsliv og samfundsøkonomi.


/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/erhvervsordfoerere-indkaldt-til-orientering-om-geopolitisk-situation

GDPR