DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Equinors opkøb sender Ørsteds aktiekurs i vejret

Norske Equinor har købt 9,8 procent af aktierne i Ørsted. Købet har sendt Ørsteds aktie op med seks procent.
8. OKT 2024 8.24
Erhverv
Økonomi

Aktiekursen for det danske energiselskab Ørsted er mandag steget med seks procent. Stigningen kommer, efter at den norske energikoncern Equinor har købt 9,8 pct. af aktierne i virksomheden. Samlet er det et køb på 41,2 millioner aktier i det danske selskab.

Equinor er dermed den næststørste investor i Ørsted. Det er fortsat den danske stat, der står som hovedejer med en aktieandel, der lyder på 50,1 pct..

Baseret på lukkekursen fredag har Equinors ejerandel en værdi på omkring 2,5 mia. dollar. Det svarer til 17 mia. danske kr, skrev koncernen i en selskabsmeddelelse mandag formiddag.

- Denne investering er i tråd med Equinors strategi om værdidrevet vækst inden for vedvarende energi, siger Equinors topchef, Anders Opedal, i meddelelsen.

- Havvindindustrien står i øjeblikket over for en række udfordringer, men vi er fortsat sikre på de langsigtede udsigter for sektoren og den afgørende rolle, som havvind vil spille i energiomstillingen, lyder det videre.

Equinor bakker op om Ørsteds strategi og ledelse og vil ikke søge en plads i bestyrelsen, lyder det.

Det norske selskab har desuden tænkt sig at øge sit ejerskab til 10 pct., hvis myndighederne godkender det. Der er på nuværende tidspunkt ikke planer om at øge andelen yderligere, skriver Equinor.


/ritzau/
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/equinors-opkoeb-sender-oersteds-aktiekurs-i-vejret

GDPR