DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
SG 14-236 DD-havvindmøllen har en effekt på 14 MW som kan boostes til 15 MW.
Siemens Gamesa

Equinor vælger Siemens Gamesa-møller til polsk gigawatt-projekt

Siemens Gamesa er blevet valgt som foretrukken leverandør og skal levere sin flagskibsmodel SG 14-236 DD til de polske projekter MFW Baltyk II og Baltyk III.
23. FEB 2022 8.59
Offshore
Økonomi

Både tildelelse af de nødvendige tilladelser og dermed også den endelige investeringsbeslutning mangler, men Equinor og partneren Polenergia tror på realiseringen af de polske projekter MFW Baltyk II og Baltyk III, der tilsammen har en kapacitet på 1,44 GW. Således har partnerskabet nu peget Siemens Gamesa som foretrukken leverandør til vindmølleparkerne, oplyser Equinor i en pressemeddelelse.

Konkret er valget faldet på SG 14-236 DD-havvindmøllen, der har en effekt på 14 MW, som kan opgraderes til 15 MW via et power boost mode. 

- Med valget af foretrukken mølleleverandør når vi en ny milepæl i projekterne, og henter den bedste tilgængelige teknologi ind på det polske marked for at udvikle havvindindustrien der, siger Michal Kolodziejczyk, der er Equinors landechef i Polen. Han fortsætter:

- Vi tror på, at samarbejdet med Siemens Gamesa vil accelerere fremdriften af disse projekter.

Det præcise antal møller, der skal leveres vil blive besluttet senere i processen. MFW Baltyk II og Baltyk III projekterne er placeret i Østersøen, omkring 27 og 40 kilometer fra havnen i Leba, hvor Equinor har købt et område til brug til servicehavn til drift og vedligeholdelse.

- Vi er glade for nu at have valgt en mølleleverandør til to af Polens første havvindprojekter. Levering af møllerne er den største kontrakt på projekterne, og vi har sikret os en erfaren leverandør, som kan pege på gode leverancer til Equinor tidligere. Den vindmølle, vi har valgt, er den overordnede bedste løsning til projekterne, og vi ser frem til at modne disse yderligere i samarbejde med Siemens Gamesa, siger Mette H. Ottøy, Equinors indkøbsdirektør.

Equinor og Polenergia blev tildelt en contract-for-difference (CfD) for projekterne i maj 2021 af de polske energimyndighed. De endelige tilladelsen forventes at være klar således at opførelsen af projektet kan sættes i gang i 2024 og første strøm kan leveres i 2027.

amp

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/equinor-vaelger-siemens-gamesa-moeller-til-polsk-gigawatt-projekt

GDPR