DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Avedøre Power Station er et af de steder, hvor der skal fanges CO2.
Ørsted

Equinor køber CO2-aflad hos Ørsted

Ørsted har indgået aftale med Equinor om kreditter for 330.000 tons CO2-fjernelse.
19. SEP 2024 9.25
Carbon Capture & Storage
Ordre

Ørsted har indgået en ny aftale med Equinor, hvor de over de næste ti år vil sælge CO2-kreditter (CDR-kreditter) svarende til 330.000 tons CO2. Det oplyser Ørsted i en pressemeddelelse.

Aftalen er en del af Ørsteds CO2-fangst- og lagringsprojekt, ’Ørsted Kalundborg CO2 Hub’, som fra 2026 årligt vil fange 430.000 tons biogen CO2 fra to af Ørsteds biomassefyrede kraftvarmeværker. Den fangede CO2, som stammer fra bæredygtig biomasse, vil blive permanent lagret under Nordsøen, hvilket bidrager til at reducere mængden af CO2 i atmosfæren og skabe en negativ udledning.

Salget af CDR-kreditter spiller en afgørende rolle for at realisere ’Ørsted Kalundborg CO2 Hub’, da teknologien til biomassebaseret CO2-fangst og -lagring stadig er i sin tidlige udviklingsfase og er forbundet med betydelige omkostninger. Kombinationen af kreditsalg og støtte fra Energistyrelsen har derfor været afgørende for projektets finansiering, oplyser Ørsted.

- Equinor deler Ørsteds engagement i forhold til at modne teknologierne til fangst og lagring af CO2. Vi har allerede et partnerskab med Equinor og Nordsøfonden om at undersøge muligheden for at lagre CO2 i undergrunden, og vi er glade for at udvide samarbejdet gennem denne aftale om salg af CDR-kreditter, siger Ole Thomsen, som er Senior Vice President og chef for Ørsteds kraftværksforretning.

Aftalen understøtter Equinors strategi om at reducere deres scope 1 og 2-drivhusgasudledninger med 50 pct. inden 2030 sammenlignet med niveauet i 2015. Maksimalt ti pct. af denne reduktion kan opnås ved hjælp af CDR-kreditter, mens mindst 90 pct. skal ske gennem faktiske reduktioner i udledningerne.

- i er meget glade for at udvide vores samarbejde med Ørsted til også at omfatte CDR-kreditter, da vi deler troen på, at det er nødvendigt, at der bliver opbygget markeder, der muliggør fysisk CO2-reduktion og -fjernelse, for at emissionerne kan reduceres, siger Svein Skeie, chef for strategi og forretningsudvikling hos Equinor.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ccs/artikel/equinor-koeber-co-sub-2-sub-aflad-hos-oersted

GDPR