Lidt over et år efter fusionen af de tre største danske klyngeorganisationer inden for energi, House of Energy, Clean Energi og Energy Innovation Cluster, som skabte den nationale klyngeorganisation Energy Cluster Denmark har samarbejdet fået international anerkendelse. Det skriver Energy Cluster Denmark i en pressemeddelelse.
Således er Energy Cluster Denmark blevet guldcertificeret af EUs europæiske sekretariat for klyngeanalyse for fremragende klyngearbejde. En anerkendelse de tre fusionspartnere alle havde før de blev lagt sammen.
Derfor vækker certificeringen også glæde hos Glenda Napier, der er CEO hos Energy Cluster Denmark.
- Det er vigtigt for os som en ret ny og fusioneret klyngeorganisation at få en ekstern vurdering af, om vi leverer kvalitet i vores arbejde, siger hun og fortsætter:
- Skal vi bringe værdi til energisektorens teknologiudvikling og grønne transformation, så skal vi være effektive, fagligt stærke og professionelle til fingerspidserne. Det har vi nu fået bevis på, at vi er. Det vil bidrage til at styrke tilliden til os som facilitator og neutralt mødested for innovationssamarbejder blandt virksomheder og videninstitutioner i energiklyngen.
Kan forbedre sig
Energy Cluster Denmark fik en score på 95 pct. ud af 100, og var således rigeligt i mål på guldcertificeringen i forhold til minimumskravet på 80 pct.
Scoren på 95 pct. er ifølge Helmut Kergel, der er direktør for Det Europæiske Sedirector ved European Secretariat for Cluster Analysis (ESCA), i ’den høje ende’ sammenlignet med andre klyngeorganisationer.
Helmut Kergel peger dog på, at der er muligheder for Energy Cluster Denmark for at forbedre sig eksempelvis inden for kommunikationen af de konkrete resultater, som organisationen er med til at facilitere.
- Der er et potentiale til at forbedre sig i med hensyn til at kommunikere de skabte succeser og forandringer til industrien, siger Helmut Kergel.
Guldcertificeringen er sikret i perioden juli 2020 til juli 2021 og løber frem til 2024.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.