Nu bliver det igen snart muligt for "energifælleskaber" som er den samlende betegnelse som Energistyrelsen bruger om borgerenergifællesskaber og VE-fællesskaber, som er en sammenslutning af aktører, der blandt andet kan beskæftige sig med forbrug, produktion, lagring og levering af energi, at søge midler fra "Puljen for energifællesskaber".
Puljen genåbner for ansøgninger 15. august. Den har været lukket for ansøgninger for at bruge tid på at justere baggrunden for, hvordan de enkelte projekter bliver bedømt.
"Bekendtgørelsen om tilskudspuljen til energifællesskaber er blevet justeret på baggrund af en gennemført evaluering efter udmøntningen af puljen i 2022. Det er nu tydeliggjort, at puljen er teknologineutral. Derudover er det maksimale tilskudsbeløb for større projekter nedsat til 750.000 kr., og deltagere i energifællesskabet skal fremover afgive en deltagererklæring. Endelig er der sket ændringer i den objektive pointmodel, som større projekter bliver rangeret efter," skriver Energistyrelsen i en meddelelse om genåbningen af puljen.
Det er en projektadministrator, der søger tilskud på vegne af en projektorganisation. Projektorganisationen kan eksempelvis indeholde aktører såsom en kommune, en forening, en NGO, et universitet eller en til flere virksomheder. Puljen indeholder i alt 4,2 mio. kr. i 2023.
amp
Hvilke projekter kan opnå tilskud?
Der kan søges tilskud til en af følgende projekttyper pr. ansøgningsrunde:
- Informationsprojekter om vedvarende energiløsninger i lokalsamfundet
Ansøgere kan søge tilskud til informationskampagner, der spreder viden om vedvarende energiløsninger i lokalsamfundet. Det kunne eksempelvis handle om, hvordan disse kan etableres og de juridiske, økonomiske og tekniske krav forbundet hermed. - Større projekter med deltagelse af mindst et energifællesskab
Ansøgere kan søge tilskud til at planlægge, etablere og organisere inspirationseksempler på projekter, som et energifællesskab kan beskæftige sig med og eksempelvis i samarbejde med en kommune, en el-, varme- eller køleforsyningsvirksomhed eller et fjernvarmeselskab være med til at udvikle løsninger på, så borgere og virksomheder kan producere, dele og forbruge deres egen vedvarende energi på en smart og effektiv måde. Projekterne skal understøtte mindst ét af del-formålene angivet for puljen.
Kilde: Energistyrelsen
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.