
Danskerne kan med fordel holde fast i de energisparevaner, som mange især fik ind i deres hverdag løbet af 2022, hvor energipriserne indtil videre toppede, som følge af energikrisen udlyst af følgevirkningerne af især Ruslands invasion af Ukraine.
For på trods af at vinterens forsyningsscenarie ser mere stabilt ud end sidste år på denne tid, som følge af at de danske og europæiske gaslagre inden november og er over 98 pct. fyldte, så skal man forberede sig på udsving i energipriserne denne fyringssæson, hvor energibesparelser fortsat er nødvendige for at komme gennem med energi nok til alle.
Især hvis vinteren bliver kold og EU ikke længere kan importere russisk gas, eller LNG-forbruget stiger i Asien, kan der blive udfordringer med energiforsyningen, og det vil kunne mærkes i energipriserne, lyder det fra Energistyrelsen.
- Energipriserne er en god indikation på, om forsyningen er under akut eller stigende pres. Det så vi blandt andet sidste år, hvor prisen på el og gas steg markant. Lige nu er udsvingene hyppige men ikke nær så store, som vi oplevede sidste efterår - men hvis priserne igen begynder at stige markant, er det et tegn fra markedet om, at vi skal spare mere, siger Martin Hansen, som er vicedirektør i Energistyrelsen.
Billig strøm er ofte lig med grøn strøm
Hyppigere og større udsving i priserne på særligt el, gas og olie er et godt billede på den aktuelle situation, som i højere grad bærer præg af et mere strukturelt udfordret energimarked end en akut forsyningskrise, som vi så i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine sidste år.
At elpriserne bliver høje, når vinden ikke blæser og solen ikke skinner er en sandhed med modifikationer.
Strøm fra vedvarende energi som vand, sol og vind er billigere end strøm fra andre produktionskilder som eksempelvis kul, olie og gas. Når der er meget vedvarende energi i elsystemet, falder elprisen. Men når den vedvarende energi skal suppleres med andre kilder for at kunne dække hele Danmarks energiforbrug, bliver elprisen påvirket af prisen på blandt andet biomasse og fossile brændsler - særligt gasprisen.
De seneste tre måneder reducerede danskerne el- og gasforbruget med henholdsvis ni og otte procent i forhold til normalen. Og opfordringen fra Energistyrelsens vicedirektør Martin Hansen er klar. Vi skal fortsat spare på energien.
- Selvom gaslagrene er næsten fyldte, og vi fortsat ser besparelser på energiforbruget, er der flere ubekendte, der påvirker forsyningssituationen gennem vinteren. Derfor er det væsentligt, at vi både i Danmark og resten af Europa sparer på energien, siger han.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.