DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Energistyrelsen

Energistyrelsen åbner for ansøgning om etablering af direkte linjer

En revidering af elforsyningsloven muliggør direkte linjer. Det er derfor nu muligt at ansøge om tilladelse til etablering af direkte linjer hos Energistyrelsen.
2. MAJ 2023 8.30
Energi
Politik
Power-to-X

Politikerne i Folketinget har vedtaget en revidering af elforsyningsloven. Det er en ændring der baner vej for, at der kan ske en større grad af samplacering af VE-produktion og forbrug via såkaldte direkte linjer. Derfor åbner Energistyrelsen nu for ansøgning om etablering af disse direkte linjer, oplyser styrelsen i en meddelelse.

Direkte linjer skal give energisektorens mange aktører et bedre incitament til at koble elproduktion og elforbrug direkte, helt eller delvist uden om det kollektive elforsyningsnet.

Derved bliver direkte linjer et centralt værktøj til at sikre en øget anvendelse af vedvarende energi og grønne teknologier til elektrificering af transport og varmesektoren, for eksempel via PtX og varmepumper, og skal derfor være med til at sætte yderligere skub på den grønne omstilling.

Når man fører strømmen direkte til forbrugsanlægget, vil direkte linjer desuden være med til at sikre en bedre udnyttelse af det kollektive elnet, specielt i områder, hvor der er en stor produktion af grøn strøm, uden at det kræver en massiv udbygning af elnettet.

Aktører, der ønske er oprette direkte linjer, kan søge tilladelse på Energistyrelsens hjemmeside. 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/energistyrelsen-aabner-for-ansoegning-om-etablering-af-direkte-linjer

GDPR