Energiø Bornholm kræver et statstilskud på 31,5 mia. kr.. Det skriver Ingeniøren og Politiken. Ingeniøren har fået indsigt i opdaterede vurderinger af projektets rentabilitet, som Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har udarbejdet, mens Politiken henviser til et notat fra selvsamme ministerie.

Det mest sandsynlige scenarie, hvor energiøens udformning løbende bliver tilpasset kommende klimamål, vil levere et projektøkonomisk underskud på 12 mia. kr., som altså må dækkes med statsstøtte, skriver Ingeniøren.

Dette scenarie vil medføre et støttebehov på knap 1,6 mia. kr. årligt i 20 år - tilsammen 31,5 mia. kr.. Dette svarer til 10,5 mia. kr. per GW.

Et flertal i Folketinget besluttede sidste sommer, at den kommende energiø ved Bornholm skal have en kapacitet på tre GW i stedet for de to GW, som var udgangspunktet.

Skulle ikke have kostet staten penge

De 31,5 mia. kr. over 20 år svarer til halvdelen af prisen for at opføre og drive de omkring 200 kæmpevindmøller omkring Bornholm og kablet, som skal forbinde dem med Sjællands elnet, skriver Politiken. Ifølge den oprindelige plan skulle Energiø Bornholm ikke koste staten penge, skriver avisen.

Politisk koordinator Gunnar Olesen fra organisationen Vedvarende Energi, siger til Politiken, at det ikke er rimeligt, at skatteyderne skal betale. Han henviser til, at både solceller og vindmøller på land kan opføres uden støtte fra staten.

Klimaminister Lars Aagaard (M) siger også til avisen, at "der er behov for nærmere afklaring af projektets økonomi og behov for finansiering". Det bliver drøftet med aftalepartierne i forhandlingslokalet.

De politiske forhandlinger om Energiø Bornholm er ifølge avisen slået sammen med aftaler om dobbelt så meget havvind andre steder i landet. I alt er der tale om en firedobling af den nuværende kapacitet.

/ritzau/

Energiø Bornholm vil koste staten 31,5 milliarder