I perioden 25. oktober – 24. november 2023 interesserede deltage i det første udbud af CO2-lagring på land i Danmark under CO2RYLUS-projektet, som er et projekt, der skal gøre det muligt at demonstrere hele værdikæden for CO2-lagring på land – fra fangst af CO2 over transport til permanent lagring i undergrunden i Stenlille.
I netop Stenlille har Energinets selskabet Gas Storage Denmark (GSD) mere end 30 års erfaring med naturgaslagring. Projektet skal generere ny viden til den danske CCS-sektor. Nu har GSD indgået de første kontrakter, og dermed er nået et stort skridt nærmere realisering.
- Der var stor interesse for udbuddet, hvilket resulterede i, at vi nu har indgået kontrakter med både nationale og internationale tilbudsgivere. Den samlede lagerkapacitet, som er blevet tildelt i udbudsrunden, er på 1,77 mio. ton CO2 over en ti-årig periode, hvilket svarer til 88 pct. af den udbudte mængde på to mio. ton, og det må siges at være en rigtig god start for projektet, siger GSD's administrerende direktør Martin Christensen.
Med underskrivningen af kontrakterne er GSD kommet et stort skridt nærmere sit mål om at injicere og lagre den første CO2 allerede 1. april 2026.
Næste skridt i processen er nu at sikre forudsætningerne for en endelig realisering af projektet, hvilket blandt andet inkluderer at GSD skal afklare diverse forbehold, samt opnå de nødvendige tilladelser fra myndigheder, herunder licensen til lagring af CO2 i Stenlille, som forventes udbudt af Energistyrelsen inden udgangen af året.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.