Energinet udvider til tre personer i forbindelse med at det offentlige selskab henter Søren Dupont Kristensen til en nyoprettet stilling som COO. Søren Dupont Kristensen er hentet ind fra en stilling som er Senior Vice President og direktør for Energinets datterselskabet Elsystemansvar. Det oplyser Energinet i en meddelelse.
I moderselskabet skal Søren Dupont Kristensen være med til at sikre, at Danmark er på forkant med de enorme forandringer, som ikke bare Danmark, men hele Europa oplever. Det fortæller Thomas Egebo, som er administrerende direktør i Energinet.
- Vi skal på rekordtid skabe et på mange måder helt nyt energisystem. I takt med at vi skal udfase olie, kul, naturgas, benzin og diesel, og gøre Europa fri af energi fra Rusland og andre stater, som vi ikke ønsker at være afhængig af, skal vi herhjemme mangedoble energien fra vind og sol, booste biogas, opbygge helt ny brintinfrastruktur og gøre elforbruget meget mere fleksibelt. Det er en kæmpe opgave at sikre danskernes forsyning, ikke mindst i et markant anderledes energisystem. Derfor styrker vi direktionen, så vi er stærkere rustet også i direktionen til at løse den meget komplekse og grænseoverskridende opgave, vi er godt i gang med, siger han.
Foruden sit virke i Systemansvar har Søren Dupont Kristensen i en årrække været en del af Energinets tværgående koncernledelse, ligesom han gennem årene har repræsenteret Energinet i mange eksterne sammenhænge herunder forskellige bestyrelser. I de sidste 4 år har han bl.a. siddet i bestyrelsen i ENTSO-E, European Network of Transmission System Operators. Nu ser han frem til nye opgaver hos Energinet.
- Jeg glæder mig utroligt meget til at tage fat på den nye opgave som COO, hvor jeg kan bidrage på tværs af Energinet til at sætte vores organisation i stand til at lykkes med den ambitiøse strategi ”Energi til tiden”, som vi lancerede sidste år. Jeg kan ikke forestille mig et mere spændende sted at arbejde netop nu end i Energinet. Vi har en central rolle i en historisk omstilling af vores energiforsyning, hvor der er store forventninger til os fra samfundet, siger han.
Fra 1. juni 2023 vil Energinets direktion bestå af administrerende direktør Thomas Egebo (CEO), finansdirektør Torben Thyregod (CFO) og driftsdirektør Søren Dupont Kristensen (COO).
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.