Energinet har åbnet for kapacitetssalget for Danish Hydrogen Backbone 1, også kaldet 7-tallet, som er første etape af Danmarks kommende brintinfrastruktur. Dermed kan producenter og aftagere for første gang anmode om transportkapacitet i det planlagte brintrør fra Esbjerg via Veerst til Frøslev ved den dansk-tyske grænse. Det oplyser det statlige selskab i en pressemeddelelse.
Åbningen markerer ifølge Energinet et skifte fra indledende og uforpligtende dialog til bindende markedsbehov. For første gang kan aktørerne omsætte planer til konkrete volumener og aftaler, som skal give Energinet et mere præcist billede af efterspørgslen og den tidshorisont, markedet arbejder med.
Ifølge de politiske rammer kan brintinfrastrukturen kun etableres, hvis markedet samlet booker mindst 0,5 GW transportkapacitet målt i nedre brændværdi. Kravet skal sikre et økonomisk bæredygtigt grundlag, før der træffes endelig beslutning om anlæg og senere udbygning.
- Kapacitetssalget giver os et skarpere billede af behovet for transport af grøn brint og den tidshorisont, aktørerne arbejder med – og det skaber den forudsigelighed, som både producenter og aftagere har brug for. Samtidig kan markedet nu omsætte planer til konkrete volumener og aftaler. Minimumsbookingen på 0,5 GW bliver en vigtig pejling af tempoet – og et nødvendigt grundlag for realiseringen af første etape af Danmarks brintinfrastruktur, siger Michael Linnemann Pedersen, der er områdeleder for Megaprojekter i Energinet.
Kapacitetssalget løber frem til 1. december 2026. Energinet udbyder i alt 2,7 GW transportkapacitet fra 31. december 2030 til 1. januar 2046 via platformen PRISMA.
Milliardprojekt
Danish Hydrogen Backbone 1 er planlagt som første del af et sammenhængende brintrørssystem, der på sigt skal forbinde dansk produktion af grøn brint med industrielle forbrugere, lagring og eksport til Tyskland. Projektet udføres i tæt samarbejde med Gasunie Deutschland, som er Energinets modpart på den tyske side af grænsen Efter planen skal anlægsarbejdet begynde midt i 2028, mens brintrøret forventes at være i drift ultimo 2030.
Danish Hydrogen Backbone 1 har en samlet længde på ca. 133 km og et budget på 6,9 mia. kr. i 2025-priser. Anlægsarbejdet består af 45 km nye rør og 88 km konverterede gasrør, som skal tilpasses til brinttransport.
Finansieringen sker via en statslig låneramme på 6,9 mia. kr., som Energinet skal tilbagebetale frem mod 2060 gennem tariffer fra brugerne af infrastrukturen. Derudover yder staten et driftstilskud på op til 10,6 mia. kr. over 30 år for at reducere transportomkostningerne og dermed sænke adgangsbarrieren for aktørerne.
- Det er et ambitiøst projekt med stort potentiale ikke bare for den grønne omstilling i Danmark, men også i Europa. Vi – og en række myndigheder, partnere og leverandører – arbejder i den grad målrettet på at sikre, at brintrøret kommer i drift som planlagt. Derfor er vi nu spændte på at følge udviklingen i markedets efterspørgsel, som er afgørende for, at de grønne ambitioner kan indfries,” siger Michael Linnemann Pedersen.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
