DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Energinet begynder etableringen af 172 km lang Vestkystforbindelse

Tirsdag blev første spadestik taget til de mange fundamenter til masterne, der skal bære kablerne til en nye  72 km lang Vestkystforbindelse, der skal forstærke elnettet i det vestjyske.
8. NOV 2023 10.16
Plan & Byg
Transport

Den kommende Vestkystforbindelse er en vigtig del af den forstærkning af el-nettet, som Energinet i disse år er i gang med. Forbindelsen, som består af en 172 km lang strækning fra Idomlund i nord ved Holstebro gennem Endrup ved Esbjerg og hele vejen ned til Grænsen ved Sæd i syd, har været otte år undervejs og har mødt flere udfordringer. 

Vestkystforbindelsen tog sin spæde start i 2015. Efter flere forsinkelser, blandt andet pga. ændringer af miljøkonsekvensrapporterne, fik projektet endelig sin myndighedsgodkendelse i februar 2023 for strækningen Endrup-Idomlund og i juni 2023 for strækningen Endrup-Grænsen, og projektet kunne derefter formelt gå i gang med lodsejerforhandlinger og diverse geotekniske og arkæologiske undersøgelser.

Men nu har projektet rundet en vigtig milepæl. Energinet har således taget første spadestik til etableringen af fundamenter til elmasterne i området mellem Karlsgårde og Endrup.

De mange udfordringer var noget af det, seniorprojektleder i Energinet, Mogens Pedersen, kom ind på i sin tale til spadestik-arrangementet, da han stod overfor gæsterne i teltet ved Tambours Have, tæt på Karlsgårde Sø.

- Nu er vi endelig i gang, og det, synes vi, skulle fejres. Det har været frustrerende både for jer, der har sat tid, mandskab og maskiner af til arbejdet og for os, der har planlagt projektet. Men mange tak for den konstruktive indstilling og dialog om, hvordan vi løser udfordringerne, sagde Mogens Pedersen.

Der skal rejses 438 luftledningsmaster i alt på de to strækninger – 261 mellem Endrup-Idomlund og 177 mellem Endrup-Grænsen. Anlægsarbejdet for forbindelsen kommer til at foregå over de næste par år og i flere etaper ned og op gennem landskabet. Fremdriften afhænger dels af vejret og dels om hvorvidt arbejdet er klargjort eller om alle aftaler og godkendelser er på plads. Så derfor kan man opleve, at byggeriet tager flere spring frem og tilbage.

Vestkystforbindelsen forventes at være i fuld drift i efteråret 2025.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/energinet-begynder-etableringen-af-172-km-lang-vestkystforbindelse

GDPR