
Energifællesskabet Avedøre A.M.B.A. har modtaget Green Power Prisen 2025 for sit arbejde med at engagere borgere og lokale aktører i den grønne omstilling i Hvidovre. Energifællesskabet vandt prisen i konkurrence med Thyborøn Sydhavns Møllelaug II I/S og VE Sejersbæk. Det oplyser Green Power Denmark, der som navnet indikerer står bag prisen, i en pressemeddelelse.
Fællesskabet har blandt andet sat solceller op på villatage, skoler og en 45 meter høj boligblok. Derudover er der etableret ladestandere, installeret varmepumper og arbejdet med nye løsninger til at lagre energi. Næste skridt er et datacenter, der skal afgive overskudsvarme til fjernvarmenettet, og der er planer om flere solcelleanlæg og eventuelt også vindmøller.
- Den grønne omstilling må ikke ende med at være et projekt, der er styret oppefra. Forandringerne skal også komme fra mennesker, der bor dør om dør og tager ansvar sammen. Når borgere, virksomheder og kommunen trækker i samme retning, sker der virkelig noget. Det viser energifællesskabet i Avedøre med al tydelighed, siger Kristian Jensen, der er adm. direktør i Green Power Denmark.
Siden 2021 har Avedøre A.M.B.A. samlet beboere, boligforeninger, virksomheder og forsyningsselskaber om en fælles ambition om at gøre Avedøre til et grønt kraftcenter. Blandt initiativerne er solceller på tage og boligbyggeri, installation af ladestandere og varmepumper samt planer for energilagring og udnyttelse af overskudsvarme fra et kommende datacenter.
Energifællesskabet Avedøre er det første af sin slags i Danmark og har fungeret som inspiration for andre lokalsamfund, lyder det fra Green Power Denmark.
- I Avedøre har de handlet, samarbejdet og skabt løsninger, der virker – og som inspirerer langt ud over kommunegrænsen. Derfor er de årets velfortjente vinder af Green Power Prisen, siger Kristian Jensen.
Med prisen følger 30.000 kr., som går til Energifællesskaber Danmark, som vil bruge dem til at udvikle undervisningsmateriale om, hvordan man lokalt kan engagere sig i energifællesskaber.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.