I 2020 ramte ”den perfekte” storm elmarkedet og dermed de danske vindmølleejere. En våd vinter fyldte først på året de nordiske vandreservoirer, hvilket sænkede elprisen i Vest- og Østdanmark.
Nogle måneder senere ramte corona-pandemien, der for alvor trak tæppet væk under elforbruget med rekordlave elpriser som følge. I april var elprisen helt nede at vende på rekordlave 7 øre/kWh i Vestdanmark og 10 øre/kWh i Østdanmark.
Ifølge en opgørelse foretaget af organisationen Wind Denmark var den gennemsnitlige afregningspris for vindenergi i Vestdanmark på 14,6 øre/kWh. I Østdanmark var den på 17,6 øre/kWh.
I Vestdanmark er et så lavt niveau for elprisen aldrig set før: Niveauet for afregningsprisen for vindmøllestrøm i Vestdanmark (14,6 øre/kWh) var marginalt lavere end den hidtidige bundrekord fra 2015 på 14,7 øre/kWh. I 2019 lå den gennemsnitlige afregningspris for vindenergi i Vestdanmark på 26 øre/kWh og i Østdanmark 27,2 øre/kWh. Det svarer til prisfald fra 2019 til 2020 på henholdsvis 43 pct. i Vestdanmark og 35 pct. i Østdanmark.
De tal glæder ikke Jan Hylleberg, der er adm. direktør i Wind Denmark. Ifølge hm stemmer udviklingen ikke overens med Danmarks grønne ambitioner.
- Det er paradoksalt, at afregningsprisen er så lav, at selv den billigste energiteknologi (vindmøller, red.) i nogle tilfælde ikke kan løbe rundt økonomisk. Niveauet i 2020 er på ingen måder bæredygtig for den grønne omstilling. Det rammer både eksisterende vindmølleejere, der må se på om økonomien kan hænge sammen i deres møller samt udviklere af nye projekter, hvor politikerne ønsker vindmøllerne opført på markedsvilkår baseret på elprisen alene og uden støtte, siger han.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.