I forlængelse af de markante stigninger i energi- og elpriserne har Folketinget torsdag vedtaget en hastelov, der sænker elafgiften og forhøjer det maksimale beskæftigelsesfradrag. Elafgiften sænkes med 4 øre pr. kilowatttime, så den resten af året vil være på 68,8 øre. Efter nytår sænkes elafgiften yderligere til 65,5 øre. Ingen partier stemte imod lovforslaget, der træder i kraft 1. oktober.
Lovforslaget blev fremsat i forrige uge, og siden har Venstre foreslået, at man barberer den helt i bund. Partiet vil sænke den til EU's minimumssats på 0,8 øre. Det sagde Venstres formand under en debat med statsminister Mette Frederiksen (S) og Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, søndag aften på DR. Og det gentager partiformanden torsdag.
- Konkret foreslår vi i Venstre, at vi banker elafgiften helt i bund, så det kan mærkes, siger Jakob Ellemann-Jensen.
En sådan øvelse vil koste staten indtægter. Ifølge Venstre vil prisen være på 3,5 milliarder kroner. Flere af Folketingets partier er imod at sænke afgiften så markant. Det gælder SF og Enhedslisten, som begge mener, at hjælpen skal målrettes dem, som har mest brug for den - fremfor en generel skattelettelse.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.