DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

EKF går ind på det canadiske marked

Et samarbejde mellem EKF Danmarks Eksportkredit (EKF) og Siemens Gamesa sætter gang i vindmølleprojekter i Alberta i Canada
21. APR 2022 14.05
Onshore
Økonomi

EKF indleder endnu et samarbejde med Siemens Gamesa om at finde finansielle løsninger til parternes fælles kunder.

Denne gang bistår EKF med finansieringen af en portefølje af onshore vindprojekter beliggende i den sydlige del af Alberta-regionen i Canada, der er et nyt område for Siemens Gamesas og EKF`s samarbejde. oplyser EKF i en pressemeddelelse.

- Der er et stort potentiale i Canada for vindprojekter – også fordi der er gode vindressourcer og strukturelle forhold, der understøtter den grønne omstilling, siger Peter Boeskov, CCO i EKF med ansvar for vindforretningen.

Porteføjlen består af to projekter, som bliver udviklet og drevet af Potentia Renewable Inc., Canadas førende på vedvarende energi. 

De to projekter, Wheatland og Stirling, består af hhv. 24 og 23 turbiner. Wheatlands 24 Siemens Gamesa-turbiner får en samlet kapacitet på cirka 124MW og Stirlings 23 turbiner får en samlet kapacitet på 119MW. Det er 5,0MW og 5,2MW turbiner, som Siemens Gamesa leverer til projekterne.

- Det er et rigtig spændende projekt, der dels åbner et nyt marked for EKF, og dels ligger i en region, som har meget stort potentiale for Siemens Gamesa, siger Peter Boeskov.

Wheatland er planlagt til at være færdig i december 2022, og er allerede i gang med at blive bygget, mens Stirling forventes at blive påbegyndt slut 2022 samt at stå færdig i december 2023. 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/ekf-gaar-ind-paa-det-canadiske-marked

GDPR