DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Efter kæmpe bonusser: Energibranchen anbefaler loft over bonusser

Energibranchen strammer og udvider anbefalingerne til god selskabsledelse i forbrugerejede forsyningsselskaber og lægger blandt andet loft over bonusser.
14. JUN 2023 15.03
Energi
Økonomi

Energimarkedet har været præget af stor uforudsigelighed i de seneste år. Det har bl.a. ført til perioder med meget høje energipriser, hvilket igen har ført til at nogle medarbejder har høstet meget store bonusser, der har bl.a. været meldinger om enkelte medarbejder har fået trecifrede millionbonusser.

Men så stor økonomisk vinding for enkeltpersoner skal være fortid i forbrugerejede energiselskaber. Derfor strammer Green Power Denmark - sammen med branchens EjerForbrugerforum – den del af anbefalingerne til god selskabsledelse i forbrugerejede forsyningsselskaber, der omhandler løn og vederlag. Det oplyser den grønne erhvervsorganisation i en meddelelse.

De nye branchestandarder for forbrugerejede forsyningsselskaber, som træder i kraft med øjeblikkelig virkning, understreger, at lønpolitik fremover bør gælde hele energikoncernen. Det vil også sige datterselskaber, som koncernen er majoritetsejer af.

Standarderne lægger samtidig loft på bonusser og fratrædelsesordninger. Og så skal der være større gennemsigtighed i lønpolitikker og vederlag for bestyrelser og direktioner.  

- Vi har udvidet branchestandarderne for løn og bonusser for at gøre det endnu mere tydeligt, hvad vi mener, er god selskabsledelse. Det er retningslinjer, som både respekterer deltagerdemokratiet i de enkelte forbrugerstyrede selskaber og sikrer en fælles standard på tværs af branchen, siger Søren Thorsager, formand for EjerForbrugerForum.

Har ikke været gode nok til gennemsigtighed om verderlag

Forbrugerejede energiselskaber har i en årrække arbejdet efter et sæt skræddersyede anbefalinger for god selskabsledelse. Anbefalingerne minder om dem, der gælder for børsselskaber og andre selskabsformer. Men de er tilpasset den ejerform, der er dominerende i de koncerner, der blandt andet driver det fintmaskede elnet, bygger ladeinfrastruktur og har forsynet det meste af Danmark med fibernet. Desuden driver nogle af de selskaber også engroshandel med energi på den internationale markeder.

- Energikrisen har synliggjort den vigtige samfundsopgave, energiselskaberne løfter. Med den opgave følger et kæmpe ansvar for at sikre gennemsigtighed om vederlag. Det har vi ikke været gode nok til. Med de nye anbefalinger tager vi klart afstand fra bonusser uden loft og sikrer større gennemsigtighed. Vi opfordrer på det kraftigste selskaberne til at følge de her anbefalinger eller lignende kodeks afhængigt af ejerform, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.

En ekspertgruppe har leveret input til revurderingen af anbefalingerne. Den har bestået af Marianne Philip, advokat og partner i Kromann Reumert, Louise Mogensen, direktør i Forenet Kredit og formand for regeringens ekspertarbejdsgruppe om demokratiske virksomheder samt Lars Smith, managing partner i Odgers Berndtson.

Udover vedlagspolitik omfatter de i alt 25 anbefalinger til god selskabsledelse blandt andet også aktivt ejerskab samt bestyrelsens sammensætning og rolle.  

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/efter-kaempe-bonusser-energibranchen-anbefaler-loft-over-bonusser

GDPR