Efter et vildt år: Endnu flere klimarekorder står for fald i 2024

Den varmeste dag, varmeste uge, varmeste måned og det varmeste år nogensinde målt. 2023 har budt på stribevis af dystre rekorder.

Samtidig har de menneskeskabte klimaforandringer i løbet af året sørget for voldsomt og dødeligt vejr i form af oversvømmelser, tørke samt langvarige og ekstreme hedebølger på tværs af kloden.

Årets ekstreme vejr efterlader "et spor af ødelæggelse og fortvivlelse", sagde Petteri Taalas, chef for Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO), tidligere på året.

- Det er en øredøvende kakofoni af smadrede rekorder. Niveauet af drivhusgasser er rekordhøjt. De globale temperaturer er rekordhøje. Havniveauets stigning er rekordhøjt. Antarktis' havis er på et rekordlavt niveau, sagde han nedslået.

Vildt og historisk år

Det har været et vildt og historisk år i klimaforandringernes tegn. Næste år kan blive endnu vildere, forklarer Adrian Lema, chef for Nationalt Center for Klimaforskning ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- Vi ved, at vi er på et rekordhøjt niveau af drivhusgasser i atmosfæren. Vi ved også, at vi har det her naturlige vejrfænomen El Niño, som også er i fuld gang. Så hvis vi skal kigge lidt frem i krystalkuglen, så kunne det meget vel se ud, som om 2024 bliver varmere end 2023. Når kloden er rigtig varm i 2024, så er der også yderligere sandsynlighed for, at vi vil sætte flere rekorder, siger han.

Det er en kombination af flere forhold, der gør, at 2024 kan blive endnu et år i klimarekordernes tegn. Koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren, den største og mest betydningsfulde årsag til opvarmningen af kloden, er rekordhøj.

Verdens lande fortsætter med at brænde fossile brændsler - kul, olie og gas - af i stor stil, så niveauet fortsætter bare med at stige. Dertil kommer det varmende vejrfænomen El Niño, som indtraf i midten af 2023 og stadig vil gøre sig gældende i 2024 - formentlig som minimum frem til april.

WMO advarer om, at El Niño "sandsynligvis vil bidrage yderligere til opvarmningen i 2024". Vejrfænomenet bidrager typisk til en forhøjet global gennemsnitstemperatur, særligt året efter at det opstår, hvilket altså vil sige i 2024.

- El Niño vil formentlig påvirke 2024 mere, end det har påvirket 2023, siger Adrian Lema.

2024 bliver muligvis endnu varmere

Med et endnu varmere år i sigte vil forskningschefen være særligt opmærksom på hedebølger, tørke, ekstrem nedbør og havisen.

- Hedebølger og tørke i Sydeuropa og Nordafrika er noget, som man kan være bekymret for, at der kommer mere af. Risikoen for ekstrem nedbør er også højere, når temperaturen er høj. Og så har vi haft en rekordlav udbredelse af havis.

- Havisen er enormt vigtig, fordi den reflekterer solen tilbage ud i verdensrummet i stedet for at absorbere den. Så når havis forsvinder, så skaber det en ond cirkel af øget opvarmning af kloden, siger han.

Det går den forkerte vej med den globale opvarmning, og trods løfter fra verdens ledere om at sætte skub på klimahandlingen bliver det ved med at gå for langsomt. Der er dog ifølge Adrian Lema et par - måske - positive udviklinger at hæfte sig ved.

- Hastigheden, hvormed drivhusgasser stiger på årsbasis, er taget af. Men det er jo slet ikke i det omfang, som der er brug for, hvis vi skal nå Parisaftalens målsætninger. Det kan afhængigt af humøret tolkes positivt.

- Med klimaforandringerne har vi en generel global opvarmning. Men vi har stadig naturlige vejrudsving, som kan gå forskellige veje. I år har det ikke været så slemt for indlandsisen i Grønland som andre år.

- Det har ikke været positivt, men det har ikke været så slemt som frygtet, siger Adrian Lema, der håber på "endnu et naturligt heldigt år for indlandsisen".

/ritzau/