DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Den Europæiske Centralbank (ECB) oplyser torsdag, at den sænker renten med 0,25 procentpoint. (Arkivfoto). - Foto: Kirill Kudryavtsev/Ritzau Scanpix

ECB sænker renten for tredje gang i år

Den danske nationalbank ventes af følge efter rentenedsættelsen fra ECB senere torsdag
17. OKT 2024 14.36
Økonomi

OPDATERET: Den Europæiske Centralbank (ECB) har besluttet at sætte sin ledende rente ned. Den sænkes med 0,25 procentpoint til 3,25 pct. Det oplyser centralbanken torsdag eftermiddag i en pressemeddelelse. Meldingen var ventet, og ECB satte også renten ned i både juni og september.

Den er dog stadigvæk langt højere end for få år siden. I 2022 var den rekordlave -0,50 pct., men for at få styr på inflationen efter Ruslands invasion i Ukraine blev den banket op til 4 pct. Nu er toppen altså taget af igen.

Ifølge cheføkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank, er det "glædeligt for en lang række boligejere, at der er rentesænkninger på menuen". Han forventer, at Nationalbanken følger trop og sænker renten med tilsvarende 0,25 procentpoint senere torsdag.

ECB er centralbank for de lande, som bruger euro som valuta. Alligevel har det også betydning i Danmark, når ECB justerer renten.

Det skyldes, at Danmark har fastkurspolitik over for euro, så Nationalbanken forsøger at sikre, at kronen altid holder en fast kurs over for euro. Derfor forventes det, at Nationalbanken vil følge i ECB's fodspor.

Den nye nedsættelse træder i kraft 23. oktober.

/ritzau/amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/ecb-saenker-renten-for-tredje-gang-i-aar

GDPR