DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Dyrenes Beskyttelse opfordrer til at være ekstra opmærksomme på dyr i solcelleparker

Dyrevelfærdsorganisationen peger efter en sag om misrøgtede får i en solcellepark på Lolland på faldgruber for dyrevelfærden i solcelleparker.
22. MAR 2023 10.02
Natur
Solceller

Dyrenes Beskyttelses besøg på en solcellepark på Lolland i februar afslørede en grum dyreværnssag. Fårene, der skulle holde græs nede, viste sig at være voldsomt udsultede. Et får lå dødt med et lam halvt ude af fødselsvejen, mens et andet måtte aflives, da det var for udmattet til at føde. Dyrenes Beskyttelse har politianmeldt ejeren af fårene, oplyser organisationen i en pressemeddelelse.

Flere andre steder i landet går der dyr rundt mellem solcellepaneler. Dyrenes Beskyttelse har ikke haft lignende sager med solcelleparker som den på Lolland, men opfordrer alle med besætninger af dyr i solcelleparker til at være ekstra grundige med tilsynet med dyrene.

- Det kan være meget vanskeligt at tilse en flok får i en solcellepark, da nogle dyr hurtigt kan skjule sig bag en række af paneler. Derfor kræver det ekstra tilsyn, hvis man skal holde ordentligt øje med dyrenes tilstand. Samtidig kan det være vanskeligt at fange et får, hvis det er sygt eller skadet og har brug for hjælp eller behandling, siger dyrlæge hos Dyrenes Beskyttelse Anders Højgaard Tølbøll.

Tilsynet med dyrene er ekstra krævende, hvis fårene er drægtige. Her viser eksemplet fra Lolland, hvor galt det kan gå for får, hvor fødslen er kompliceret, fordi et lam har sat sig fast i fødegangen.

Der er dog også positive ting ved får i solcelleparker. Det har den fordel, at fårene kan finde skygge i løbet af sommeren.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/dyrenes-beskyttelse-opfordrer-til-at-vaere-ekstra-opmaerksomme-paa-dyr-i-solcelleparker

GDPR