
Regeringen har sat mål om, at Danmarks strøm fra vedvarende energi på land skal firdobles inden 2030. For at det kan lykkes skal især kommunerne skubbe på udviklingen og arbejde med at fremme og vedtage lokalplaner for solcelle- og vindmølleprojekter.
Der er dog stor forskel på, hvor langt kommunerne er med at skaffe nok grøn energi, viser en ny opgørelse fra Dansk Industri. Erhvervsorganisationen mener, at arealplanlægningen i kommunerne skal intensiveres, ligesom de skal op i gear med at flytte deres klimahandlingsplaner fra flotte rapporter til hurtig udrulning og reel implementering.
- Mange kommunerne er i fuld sving med at udbygge vedvarende energi på tværs af landet. Det er med til at sikre fremdrift i den grønne omstilling og viser, at nationale politiske mål reelt implementeres lokalt. Men der mangler meget mere kapacitet for at komme i mål med de grønne ambitioner, vi har i Danmark. Det skal derfor være lettere og hurtigere at udbygge grøn strøm i kommunerne. Det kommer både kommunen, borgerne og virksomhederne til gode, siger Anne Højer Simonsen, vicedirektør og klimapolitisk chef i DI, i en pressemeddelelse.
Jyske kommuner trækker læsset
Ifølge DI opgørelse er det især de jyske kommuner, der ligger i spids i udbygningen af landvind. Især på vestkysten står størstedelen af møllerne i Danmark. Det er dog også overordnet her de mest fordelagtige vindforhold og bedste arealmæssige for til opstilling er.
- Det er ikke overraskende at Ringkøbing-Skjern tager førstepladsen for landvindkapacitet, men også Lolland, Holstebro og Randers har udviklet kapaciteten markant siden 2016. Tilsammen har de udbygget med en mængde svarende til elektricitet til 180.000 husholdninger.
På solcellefronten er det især Holstebro og Aabenraa, der er i front. Siden 2016 er solcellekapaciteten i disse kommuner steget med over 1500 pct. Ifølge DI er godt naboskab og god dialog på kryds og tværs mellem erhvervslivet, kommuner og borgerne er væsentlige faktorer for at lykkes med den grønne omstilling. De langsommere kommuner på VE-fronten på desuden lade sig inspirere af de bedre.
- Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Aabenraa, Lolland, Randers og Vejle, er anker i forhold til at udnytte sol og vind og dermed bidrage til grøn omstilling, dem skal andre kommuner kopiere, siger Anne Højer Simonsen.
Andelen af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder på land er steget markant siden 2016, og slog i 2022 rekord, hvor det udgjorde hele 60 pct. af den samlede elektricitetsproduktion i Danmark.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.