DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

DI om vindmølleaftale: Nu skal vi i gang

18. MAJ 2022 11.30
Offshore

Regeringscheferne fra Danmark, Tyskland, Holland og Belgien der mødes senere i dag onsdag til topmøde i Esbjerg ønsker at opføre 10.000 vindmøller på Nordsøen med en kapacitet på mindst 150 GW frem mod 2050.

De ambitioner, glæder i Dansk Industri (DI). Her vil man hurtigst muligt have rammerne for aftalen på plads. For tempo er afgørende, lyder det fra organisationen. 

- Der er meget på spil her. Det handler om at undgå alvorlige klimaforandringer. Det handler om at gøre Europa uafhængig af russisk olie og gas. Og det handler om at give danske og europæiske virksomheder en førerposition i den globale grønne omstilling, siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i Dansk Industri, i en pressemeddelelse, han fortsætter: 

- Industrien er klar til at gå i gang, lige så snart myndighederne har sat rammerne og udpeget de områder, hvor vindmøllerne kan stå. Vi mangler grøn strøm, så det er bare om at komme i gang, siger han.

Udover den grønne strøm ser direktøren også muligheder i at skabe grønne brændstoffer gennem PtX. Men endnu en gang understreger han behovet for, at visioner bliver fulgt op af handling. 

- Det er vigtigt, at de visionære politiske udmeldinger bliver fulgt op af konkret handling. Og det skal helst være på denne side af 2030, siger Emil Fannikke Kiær. 

amp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/di-om-vindmoelleaftale-nu-skal-vi-i-gang

GDPR