DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Vestas vindmøller opstillet på markerne syd for GreenLab Skive ved hoved vejen til Mors nær Kåstrup på Salling. GreenLab Skive er verdens første ægte grønne energipark. (Arkivfoto.)
Morten Rasmussen/Biofoto/Ritzau Scanpix

DF ud af forhandlinger om energiparker: "Kæmpevindmøller og solcelleparker vil ødelægge landskabet"

Dansk Folkeparti har onsdag eftermiddag meddelt klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M), at partiet forlader forhandlingerne om energiparker på land. 
30. NOV 2023 8.43
Energi
Onshore
Politik
Solceller

Udsigten til hvad Dansk Folkeparti (DF) mener er naturødelæggende solcelleparker og skæmmende høje kæmpevindmøller har onsdag fået partiet til at meddele klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M), at partiet udtræder af de igangværende forhandlinger om energiparker på land. Det oplyser DF i en pressemeddelelse.

I følge regeringens oplæg skal der frem mod 2030 ske en firedobling af arealet med sol- og landvindenergi i Danmark, men det vil medføre uoprettelig skade på naturen, mener Dansk Folkeparti. Samtidig er DF skuffede over, at regeringen ikke vil lade kernekraft indgå som en del af forhandlingerne.

- I Dansk Folkeparti er vi tilhænger af den grønne omstilling. Men vi vil ikke acceptere at det danske landskab ødelægges. Solceller skal være at finde på bygninger og inde i byerne, hvor de ikke skæmmer naturen, og vindmøller skal stå på havet. Men måske endnu vigtigere er det, at vi er åbne også for nye teknologier som 4. generations kernekraft, der i de kommende år forventes at bliver introduceret på markedet. Det har der ikke været nogen vilje til at lade indgå i planlægningen frem mod 2030, og det betragter jeg som en stor fejl, siger Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt, der også er sit partis klima- forsynings- og energiordfører.

Dansk Folkeparti efterlyser desuden, at regeringen fremlægger en samlet plan for udbygningen elnettet.

- Det giver ingen mening at planlægge en kæmpe udvidelse af elproduktionen uden også at have vished for, at den grønne strøm kan komme rundt i samfundet. Vi har ad flere omgange efterlyst en sådan plan, men vi har ikke fået noget svar. I vores optik er det useriøst at planlægge en fremtidig udvidelse af sol- og vindenergi uden også at have en plan for distributionen, siger Morten Messerschmidt.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/df-ud-af-forhandlinger-om-energiparker-kaempevindmoeller-og-solcelleparker-vil-oedelaegge-landskabet

GDPR