DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Den amerikanske inflation aftager marginalt i april

Økonom har svært ved at vurdere, om USA er ved at vinde over inflationen. Den faldt til 3,4 procent i april.  
16. MAJ 2024 8.34
Økonomi

Inflationen i USA landede på 3,4 pct. i april, hvilket svarer til et fald på 0,1 procentpoint på en måned. Det er første gang i 2024, at amerikanernes inflation er på tilbagefald.

I samme periode landede kerneinflationen på 3,6 pct. mod 3,8 pct. måneden inden. Kerneinflationen giver udtryk for den prisstigning, hvor udsvingene i energi- og fødevarepriserne ikke regnes med. Den amerikanske centralbanks generelle målsætning er at opnå stabile prisstigninger på omkring to pct..

Udviklingen er så begrænset, at det er svært at konkludere, om amerikanerne endegyldigt er ved at vinde kampen over inflationen. Det mener Allan Sørensen, der er cheføkonom hos Dansk Industri.

- Inflationen i USA har over det seneste år svinget mellem tre og fire pct., siger han i en skriftlig kommentar.

Chefstrateg hos Danske Bank, Frank Øland, ser med mere positive briller på den amerikanske økonomis seneste udvikling. Ifølge chefstrategen havde investorerne frygtet dagens amerikanske inflationstal. Faldet i både den rene inflation samt kerneinflationen er for ham positivt nyt.

- Dagens inflationstal bød heldigvis på en lille glædelig overraskelse, som straks sendte aktierne op og renterne ned, siger Frank Øland i et skriftligt svar.

Når inflationen er faldende, medfører det også en lempelse af renten hos den amerikanske centralbank.

- Det er gode tal, som kan holde liv i forventningen om, at den amerikanske centralbank kan begynde at sætte renterne ned senere på året. I det store billede så er inflationen på vej ned, og det baner snart vejen for rentenedsættelse, lyder det.


/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/den-amerikanske-inflation-aftager-marginalt-i-april

GDPR