Deloitte er gået med til at betale en bøde på 40.000 kroner i en sag, hvor revisions- og konsulenthuset har været tiltalt for brud på skattekontrolloven. Det oplyser Københavns Byret, hvor sagen skulle have kørt mandag eftermiddag.
Selskabet har dermed betalt bøden, inden en dommer i byretten fik lov til at forholde sig til anklagerne. I anklageskriftet er det beskrevet, at en ansat hos vindmølleproducenten Vestas skulle fortælle skattemyndighederne, hvor meget vedkommende havde tjent på sine medarbejderaktier. Men beløbene, der blev indgivet i en periode mellem 2015 og 2016, var alt for små.
Ifølge anklagemyndigheden var det en konsulent hos Deloitte, der som rådgiver medvirkede til, at den skattepligtige indkomst var blevet sat knap 1,9 mio. kr. for lavt. Det betød, at statskassen gik glip af mere end 700.000 skattekroner. På den baggrund gik man efter en bødestraf til konsulentvirksomheden, som altså har indvilget i at betale bøden inden sagens begyndelse. Både Deloittes forsvarer og sagens anklager har afvist at udtale sig.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.