DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Danske Rederier: Havne spiller kæmpe rolle i grøn omstilling

Havnene er central i den grønne omstilling, hvis skibsfarten skal over på grønne brændstoffer, lyder det fra Danske Rederier.
16. SEP 2022 13.16
Havne
Offshore
Politik
Power-to-X
Transport

Skibsfarten og havnene er uløseligt forbundet og gensidigt afhængige. Havnene leverer en kajplads med faciliteter til skibene, mens skibene bringer og aftager gods til og fra havnene, som skaber aktivitet.

Men i fremtiden får gensidigheden endnu en dimension. Den grønne dagsorden hos både skibsfart og havne betyder, at havnene f.eks. er nødt til at kunne tilbyde grønt brændstof til skibene inden for de kommende år. Den slags nye udfordringer og nye opgaver er en række deltagere fra Det Blå Danmark, energisektoren og flere borgmestre fra havnekommuner i Danmark fredag samlet for at debattere.

- Helt grundlæggende er infrastrukturen på havnene helt afgørende for, at vores mission kan lykkes. De skal bl.a. geares til  at kunne tilbyde nye brændstofprodukter til skibsfarten med alt, hvad det kræver af nye sikkerhedsstandarder og de har naturligvis en vigtig rolle som udskibningshavne for udbygning af havvind, siger adm. direktør i Danske Rederier, Anne H. Steffensen.   

Hun sidder i dag fredag i panelet i Transportministeriets topmøde om ’havnenes muligheder for at understøtte industrien og den grønne omstilling’. Transportminister Trine Bramsen deltager i mødet, hvor der bl.a. vil blive givet en status for initiativer vedrørende havvind, Power-to-X og Carbon Capture and Storage.

- Det er vigtigt for os i skibsfarten, at havnene kan håndtere distributionen af nye grønne brændstoffer. Det kan kun realiseres ved et bredt samarbejde mellem myndigheder, energisektoren og private virksomheder,  siger Anne H. Steffensen.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/danske-rederier-havne-spiller-kaempe-rolle-i-groen-omstilling

GDPR