DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Vestas er blandt de selskaber, der trækker det danske C25-indeks op tirsdag morgen, hvor aktien stiger omkring to procent.
Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix.

Danske aktier på vej opad igen: Vestas fører an

Efter flere dage med kraftige kursfald åbner det danske C25-aktieindeks tirsdag med en stigning.
8. APR 2025 9.25
Erhverv
Internationalt
Økonomi

De største danske aktier har fået alvorlige klø de seneste dage og uger i forbindelse med indførslen af told på varer, der importeres til USA. Men tirsdag lysner det for det danske C25-aktieindeks, der omfatter de 25 største og mest handlede selskaber på den københavnske fondsbørs.

Aktieindekset åbner handelsdagen i grønt med en foreløbig stigning på 0,4 pct. 20 af de 25 selskabers aktiekurser ligger fra morgenstunden i plus for dagen. Vestas og Bavarian Nordic fører feltet an med stigninger på omkring to pct. - mens Pandora omvendt er tre pct. nede.

Dermed følger C25-indekset i kølvandet på de japanske aktier, der tirsdag morgen dansk tid lukkede med en samlet stigning på 6,0 pct.

Stigningen kommer blandt andet efter, at Japans premierminister, Shigeru Ishiba, annoncerede, at man vil arbejde for at få nedbragt den amerikanske told på japanske varer. 

Også Hang Seng-indekset i Hongkong ser ud til at vende rundt i kølvandet på de seneste dages massive fald. Indekset er mandag morgen 1,8 procent oppe i forhold til mandagens lukkeniveau.

jel /ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ccs/artikel/danske-aktier-paa-vej-opad-igen-vestas-foerer-an

GDPR