DI Energi har underskrevet en hensigtserklæring med den japanske forskningsforening FLOWRA om et teknologiudviklingssamarbejde inden for flydende havvind. Aftalen blev indgået 23. april under konferencen ’The Future of Clean Energy’ i Tokyo. Det skriver DI Energi på sin hjemmeside.
Flydende havvind vurderes som en nødvendig løsning for at udnytte vindressourcer på dybt vand, hvor det ikke er muligt at placere møller på faste fundamenter. Teknologien er stadig under udvikling, men har særligt potentiale i lande som Japan, hvor dybhavsområder dominerer.
FLOWRA er en teknisk forskningsforening, der arbejder med oversøiske organisationer for at forske i og udvikle fælles grundlæggende teknologier til flydende havvind for at reducere omkostninger og risici. FLOWRA samarbejder allerede med aktører i Norge, Storbritannien og Holland, og med aftalen med DI Energi bliver Danmark en del af kredsen. Målet er at etablere en samarbejdsramme inden udgangen af 2025, hvor der blandt andet skal udvikles fælles teknologier, som kan nedbringe omkostninger og risici. Samarbejdet er initieret af Henrik Stiesdal som er grundlægger af Stiesdal.
- Vi er i DI Energi begejstrede for de ambitiøse mål og planer for havvindenergi i Japan. Vi håber at kunne bruge vores erfaring inden for havvind i Japan, og vi ser frem til at samarbejde med vores kompetente partnere hos FLOWRA og deres medlemmer, som er ledende aktører i den japanske energisektor, siger Troels Ranis, som er branchedirektør i DI Energi.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.